Kapitel 7 Valutaomregning
7.7.3 Koncerninterne tilgodehavender og gæld Poster, som er tilgodehavender hos eller skyldige til en udenlandsk virksomhed, kan medføre va- lutakursforskelle. Disse valutakursforskelle skal indregnes i resultatopgørelsen i både modervirk- somhedens årsregnskab og koncernregnskabet. Eliminering af koncerninterne tilgodehavender og forpligtelser i koncernbalancen medfører ikke eliminering af valutakursforskelle forbundet med disse koncerninterne poster, som er indregnet i modervirksomhedens resultat. Dette gælder også valutakursændringer på udbytte fra udenlandske virksomheder. 7.7.4 Tilgodehavender hos dattervirksomheder, som er en del af en nettoinvestering Valutakursforskelle, som opstår i forbindelse med en monetær post, der udgør en del af en netto- investering i en udenlandsk virksomhed, skal indregnes som omregningsforskelle under anden to- talindkomst i koncernregnskabet. Dette gælder også, når den monetære post er angivet i en anden valuta end både modervirksomhedens og den udenlandske virksomheds funktionelle valuta, og når der er ydet lån mellem koncernvirksomheder, hvor modervirksomheden ikke er modpart, så længe vilkårene for nettoinvesteringer er opfyldt. I modervirksomhedens regnskab er hovedreglen fort- sat indregning i resultatopgørelsen, men kravet om indregning som omregningsforskelle i anden totalindkomst gælder også for modervirksomhedens årsregnskab ved brug af den indre værdis metode for investeringer i udenlandske virksomheder. Ikke alle monetære poster kan betragtes som en del af en nettoinvestering i en udenlandsk virk- somhed. Kravet er, at posten hverken er planlagt indfriet eller kan forventes indfriet inden for en overskuelig fremtid. Sådanne monetære poster kan omfatte langfristede tilgodehavender eller lån, men omfatter som udgangspunkt ikke tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser eller leveran- dørforpligtelser, medmindre disse hverken er planlagt indfriet eller forventes indfriet indenfor en overskuelig fremtid. Monetære poster, som ikke er del af nettoinvesteringen, kan ændre karakter og blive en del af nettoinvesteringen. En modervirksomhed kan eksempelvis i forbindelse med en refinansiering af en dattervirksomhed bestemme, at koncernmellemværender, som er opstået ved ordinære handelstransaktioner, skal anses som en langfristet finansiering, som ikke skal tilbagebetales inden for en overskuelig fremtid. Modsat kan monetære poster også ændre karakter fra en del af en nettoinvestering til ikke længere at være en del af en nettoinvestering. I begge tilfælde skal valutakursforskellene præsenteres for- skelligt (i resultatopgørelsen eller anden totalindkomst) før og efter ændringstidspunktet. 7.7.5 Aktiekapital i fremmed valuta En dansk virksomheds aktiekapital vil normalt være angivet i DKK. Hvis virksomhedens funktionelle valuta er en anden end DKK, opstår spørgsmålet, hvordan aktiekapitalen skal måles i den funktio- nelle valuta. I praksis er det normalt, at aktiekapitalen holdes uændret ved at måle aktiekapitalen til kursen på tidspunktet for første indregning uden omregning i efterfølgende perioder. Dette er efter vores mening en god løsning, som også er i overensstemmelse med US GAAP, hvor aktieka- pital betragtes som en ikke-monetær post. En anden løsning kunne være at omregne aktiekapitalen til balancedagens kurs ved afslutningen af hvert regnskabsår. I så fald er det vores opfattelse, at de valutakursforskelle, som så opstår, ikke skal indregnes i hverken resultatopgørelsen eller anden totalindkomst, men indregnes direkte i egenkapitalen. Resultatopgørelsen, anden totalindkomst og egenkapital i alt vil som følge heraf være de samme ved brug af begge metoder. Den eneste forskel er fordelingen mellem de forskel- lige egenkapitalkomponenter.
IAS 21.15- 15A, 32, 33
140 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online