Kapitel 9 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl
9
Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl
Den anvendte regnskabspraksis er de principper, grundlag, konventioner, regler og den praksis, som en virksomhed anvender ved udarbejdelsen af sit årsregnskab. Valget af anvendt regnskabs- praksis er derfor centralt ved udarbejdelsen af årsregnskaber og for forståelsen af årsregnskabet for de primære regnskabsbrugere. Kravene til anvendt regnskabspraksis fremgår af både IAS 1 Præsentation af årsregnskaber og nærmere i IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regn- skabsmæssige skøn og fejl . Regnskabstilsyn både internationalt og i Danmark har i længere tid haft fokus op, at den anvendte regnskabspraksis som præsenteres i årsregnskabet, er virksomhedsspecifik og ikke fremstår som en generisk information, der ikke er tilpasset virksomhedens type, branche og økonomiske situa- tion. For at sikre relevant og troværdig præsentation skal virksomhedens regnskabspraksis være tilpasset til de transaktioner, begivenheder og risici, som virksomheden er involveret i og ekspo- neret over for. IASB har i februar 2021 offentliggjort en række ændringer til IAS 1 og IFRS Practice Statement 2 i "Disclosure of Accounting Policies". Ændringerne træder i kraft for regnskabsår, som starter 1. januar 2023 eller senere og medfører, at væsentlighedsvurderingen i Practice Statement 2 fremadrettet også omfatter anvendt regnskabspraksis, hvorved virksomheden skal forbedre sin vurdering af, hvilke elementer af anvendt regnskabspraksis, som er væsentlig for de primære regn- skabsbrugere. Formålet med dette kapitel er at beskrive vejledningshierarkiet i IAS 8, som virksomheder anven- der, når IFRS ikke beskriver den regnskabsmæssige behandling af en specifik transaktion eller be- givenhed. Derefter gennemgås de overordnede principper for regnskabspraksis i IAS 1, herunder kravene til et retvisende billede og going concern-vurderingen. Derefter følger en beskrivelse af kravene i IAS 8 til anvendt regnskabspraksis, og regnskabsmæssige skøn og vurderinger, samt reglerne for ændringer i anvendt regnskabspraksis og skøn, og til sidst reglerne for korrektion af fejl i årsregnskabet. 9.1 Vejledningshierarkiet IAS 8 indeholder et vejledningshierarki, som virksomheder anvender i forbindelse med fastlæggel- sen af sin anvendte regnskabspraksis. I henhold til standarden skal virksomheden anvende reglerne i en IFRS-standard, som specifikt behandler den specifikke transaktion eller begivenhed. Hvis en specifik transaktion eller begivenhed ikke er behandlet i IFRS, skal ledelsen derimod an- vende sin professionelle dømmekraft til at udvikle en regnskabspraksis, som medfører finansielle oplysninger, der har relevans og er troværdig præsenteret med fokus på de økonomiske beslutnin- ger, som de primære regnskabsbrugere foretager baseret på årsregnskabet.
IAS 8 indeholder en prioriteret liste over regnskabslitteratur, som ledelsen skal anvende ved ud- viklingen af den nye regnskabspraksis:
IAS 8.11
► IFRS-standarder som behandler lignende eller relaterede forhold
► Definitioner, indregningskriterier, og målemetoderne for aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger i den regnskabsmæssige begrebsramme (conceptual framework).
146 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online