IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 9 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl

Derudover skal ledelsen anvende de seneste fortolkninger fra andre udstedere af regnskabsstan- darder, som anvender en tilsvarende regnskabsmæssige begrebsramme til at udarbejde regnskabs- standarder og anden regnskabslitteratur og accepteret industri-praksis.

9.2

Overordnede principper til anvendt regnskabs- praksis i IAS 1

IAS 1 beskriver de generelle principper om anvendt regnskabspraksis, hvilke omfatter:

Generelle principper til anvendt regnskabs- praksis

Et retvisende billede

Going concern

Periodisering

Kontinuitet

► Væsentlighed og sammendrag af regnskabsposter

Modregning

Virksomhedens ledelse skal vurdere om virksomhedens finansielle position, resultatopgørelse og pengestrømme er retvisende. Et retvisende billede kræver en pålidelig præsentation af effekten af transaktioner, begivenheder og andre forhold i overensstemmelse med definitionerne af aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger i den regnskabsmæssige begrebsramme (the conceptual framework – se kapitel 1 Den regnskabsmæssige begrebsramme ). Der er således et krav om, at virksomheden skal give eventuelle nødvendige yderligere oplysninger for at opfylde kravet om et retvisende billede. Hvis der ikke eksisterer en IFRS-standard, som beskriver den regnskabsmæssige behandling af en specifik transaktion eller begivenhed, skal virksomheden anvende reglerne i IAS 8 til at fastlægge en regnskabspraksis, som er relevant for de primære regnskabsbrugere, jf. afsnit 9.1 ovenfor. Principperne, der er anvendt ved fastlæggelsen af en regnskabspraksis, skal oplyses i virksomhe- den anvendte regnskabspraksis. Det er antagelsen, at overholdelse af reglerne i IFRS, med eventuelle nødvendige yderligere oplys- ninger, vil medføre et retvisende billede. I yderst sjældne tilfælde vil det være tilladt at afvige en bestemmelse i IFRS, hvis ledelsen vurderer, at det vil være misvisende at følge bestemmelsen. I sådanne yderst sjældne tilfælde skal virksomheden give omfattende oplysningskrav om fravigelsen fra IFRS. Ledelsen skal i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskabet foretage en vurdering af, om virk- somheden er going concern. Begrebet going concern er ikke nærmere defineret, men meningen med begrebet er, at ledelsen skal aflægge et årsregnskab under forudsætning af, at virksomheden er en going concern, medmindre ledelsen planlægger at likvidere selskabet, eller ikke har noget realistisk alternativ hertil. IAS 1 kræver, at hvis der er væsentlig usikkerhed relateret til, om virksomheden er en going con- cern, skal dette oplyses i anvendt regnskabspraksis, hvilket omfatter en beskrivelse af, hvorfor virksomheden ikke er en going concern samt eventuelle forudsætninger og usikkerheder forbundet hermed. Samtidig skal der i anvendt regnskabspraksis redegøres for, på hvilket grundlag årsregn- skabet i stedet er udarbejdet efter, fx realisationsprincippet. Ledelsens vurdering af going concern-forudsætningen skal som minimum omfatte en periode på minimum 12 måneder, men i særlige situationer skal going concern-vurderingen omfatte en peri- ode på længere end 12 måneder. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis en virksomheds bank- gæld skal refinansieres efter fx 15 måneder og at en refinansieringsaftale er nødvendig for virk- somhedens fortsatte drift.

Transaktioner der ikke er behandlet i IFRS

Going concern

EY | IFRS og danske årsrapporter | 147

Made with FlippingBook - Share PDF online