Kapitel 9 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl
regnskabsår og fra et regnskabsår til et andet (kontinuitetsprincippet), så regnskabsbrugerne kan sammenligne en virksomheds årsregnskaber over en årrække med henblik på at kunne fastslå ud- viklingstendenser i virksomhedens finansielle stilling, performance og pengestrømme. Kravet skyl- des, at man vil undgå, at virksomheder tilpasser deres regnskabspraksis til periodespecifikke for- hold.
Virksomheder må kun ændre den anvendte regnskabspraksis, hvis ændringen:
► Er påkrævet i henhold til gældende lovgivning. Det gælder, fx når en ny IFRS-standard træder i kraft. ► Giver pålidelige og mere relevante oplysninger end den tidligere praksis (frivillig ændring af anvendt regnskabspraksis, uden at der er en ny standard eller et fortolkningsbidrag, der er trådt i kraft). Det er krævende at foretage en vurdering af, om en ændring af anvendt regn- skabspraksis vil medføre pålidelige og mere relevante oplysninger.
Eksempel på ændring i anvendt regnskabspraksis
Den gældende IFRS 10 Koncernregnskaber foreskriver, at enhver investering, der er bevaret i en tidligere dattervirksomhed ved tab af kontrol, skal genmåles til dagsværdi (IFRS 10.25b). Den gældende IAS 28 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures foreskriver, at man ved overførsel til et joint venture skal indregne en forholdsmæssig gevinst. Ved etablering af et joint venture med apportindskud i form af aktier i en dattervirksomhed giver IFRS 10 og IAS 28 dermed modstridende løsninger. Praksis er dermed forskellig. I 20#1 etablerede Virksomhed A et joint venture med Virksomhed X. Virksomhed A og Virksom- hed B ejer hver 50 % i joint venturet. Virksomhed A indskyder sine aktier i den 100 %-ejede dattervirksomhed, Virksomhed B, som apportindskud i joint venturet. Virksomhed A behandler regnskabsmæssigt det "frasalg", der sker i Virksomhed B igennem etableringen af et joint ven- ture, i overensstemmelse med IFRS 10. Virksomhed A indregner dermed en gevinst ved "frasal- get" i dattervirksomheden svarende til forskellen imellem dagsværdien og den regnskabsmæs- sige værdi på aktierne i Virksomhed B. I 20#2 gennemfører Virksomhed A en tilsvarende transaktion med Virksomhed X. Virksomhed A indskyder aktier i dets 100 %-ejede dattervirksomhed, Virksomhed C, som apportindskud i det nye joint venture. Virksomhed A ønsker nu at indregne en forholdsmæssig gevinst på overførs- len i overensstemmelse med IAS 28. Virksomhed A vil i så fald kun realisere en gevinst på ap- portindskuddet, svarende til den andel (50 %), som i realiteten overføres til medinvestoren, Virk- somhed X. Hvis virksomheden regnskabsmæssigt valgte at behandle transaktionen i 20#1 i overensstem- melse med IFRS 10, vil reglerne for ændring af regnskabspraksis finde anvendelse, hvis virk- somheden ønsker at ændre regnskabspraksis til regnskabsmæssig behandling i henhold til IAS 28 for transaktionen i 20#2. Det synes dog vanskeligt at underbygge, at regnskabspraksis i henhold til IAS 28 i 20#2 er mere relevant end regnskabspraksis i henhold til IFRS 10 i den nævnte situation. Ved underbygning af relevansen af den anvendte regnskabspraksis er det naturligt at se på praksis i det aktuelle marked, fx et børsmarked og/eller praksis i branchen. Det vil normalt være vanskeligt at forsvare at ændre anvendt regnskabspraksis, som er dominerende i en branche, til en regn- skabspraksis, som kun få virksomheder i branchen anvender. Det vil fx være svært at argumentere for at ændre den regnskabsmæssige behandling af investeringsejendomme fra måling til dagsværdi til kostpris med argumentation om et mere retvisende billede. Da IAS 8 fastsætter en tærskel for ændring af anvendt regnskabspraksis, er det afgørende at af- grænse ændring af anvendt regnskabspraksis fra andre ændringer. For eksempel er yderligere
150 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online