Kapitel 9 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl
specifikation af en regnskabspost (både i resultatopgørelsen eller balancen) ikke en ændring af anvendt regnskabspraksis.
Eksempel på ændring i præsentation
Virksomhed A havde tidligere præsenteret immaterielle aktiver, herunder patenter og kunde- porteføljer, på en enkelt linje i balancen. I regnskabet for 20#2 valgte virksomheden at præsen- tere patenter og kundeportefølje på separate linjer, men lige efter hinanden.
Denne ændring er ikke en ændring i regnskabspraksis, men snarere en yderligere specifikation af posten immaterielle aktiver.
På den anden side er en omrokering af linjer i regnskabet at betragte som en ændring i regnskabs- praksis.
Eksempel på omrokering af linjer
Virksomhed A havde tidligere præsenteret resultat fra joint ventures på sin egen linje i driftsre- sultatet. I regnskabet for 20#1 valgte virksomheden at præsentere resultatandelen på sin egen linje efter driftsresultatet. Dette anses som en ændring af anvendt regnskabspraksis, fordi indholdet af driftsresultatet ændres betydeligt, og dermed præsenterer ændringen noget mere end "bare" en ændring i spe- cifikationen af posterne i resultatopgørelsen.
Det er vigtigt at skelne mellem de to nævnte situationer, fordi tærsklen for en ændring af anvendt regnskabspraksis indebærer, at ændringen, hvor virksomheden omrokerer linjer i resultatopgørel- sen, kræver en nærmere vurdering og begrundelse, før den eventuelt kan gennemføres, end det er tilfældet i eksemplet, hvor virksomheden foretager yderligere specifikation af immaterielle ak- tiver.
Generelt skal ændringer i klassifikation og præsentation medføre tilpasning af sammenligningstal. I de tilfælde, hvor det ikke praktisk kan lade sig gøre, skal dette forklares i årsregnskabet.
Tilsvarende skal det ikke anses for at være en ændring i regnskabspraksis, hvis der er tale om væsentligt forskellige transaktioner, der afviger fra tidligere transaktioner, begivenheder eller for- hold.
Eksempel på forskellige praksis på tilsvarende ejerandel
Virksomhed A købte i 20#1 45 % af aktierne i Virksomhed B og konsoliderede Virksomhed B under henvisning til, at der faktisk var kontrol som følge af ejerskabet. De resterende 55 % af aktierne var ejet af en række andre småaktionærer uden nogen form for tilknytning til hinanden, og ingen af dem ejede mere end 2 % af aktierne i Virksomhed B. I 20#2 købte Virksomhed A 45 % af aktierne i Virksomhed C. Virksomhed A indregnede investe- ringen i henhold til den indre værdis metode, da Virksomhed A vurderede, at der forelå betydelig indflydelse som følge af ejerskabet. Der var fem andre aktionærer i Virksomhed C. Ingen af disse havde tilknytning til hinanden, og fire af dem ejede 10 %, mens én ejede 15 % af aktierne.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 151
Made with FlippingBook - Share PDF online