Kapitel 9 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl
Virksomhed A foretog ikke nogen form for ændring af anvendt regnskabspraksis fra konsolide- ring til den indre værdis metode, fordi investeringerne i Virksomhed B og C reelt set var forskel- lige, selvom de to investeringer i deres form synes at være ens. Investeringerne havde forskelligt indhold, da Virksomhed A faktisk havde kontrol over Virksomhed B, mens der kun forelå bety- delig indflydelse over Virksomhed C.
Endvidere skal det ikke anses som en ændring af anvendt regnskabspraksis, hvis man ændrer prak- sis i forhold til en tidligere praksis, hvis den pågældende transaktion i tidligere års regnskaber ikke har haft væsentlig betydning for virksomheden, eller den slags pågældende transaktioner ikke er forekommet før.
Eksempel på valutagevinst og -tab
Virksomhed A havde i tidligere år indarbejdet valutagevinster og -tab i regnskabsposten Andre driftsomkostninger, som indgik i Driftsresultatet. I 20#2 besluttede virksomheden at præsen- tere valutagevinster og -tab i en separat linje uden for Driftsresultatet. Årsagen var, at denne post først i 20#2 repræsenterede et væsentligt beløb, og ændringen i 20#2 blev dermed ikke anset for at udgøre en ændring i regnskabspraksis.
Uanset om ændringer af anvendt regnskabspraksis er frivillige eller skyldes nye eller ændrede standarder eller fortolkningsbidrag, skal ændringer af anvendt regnskabspraksis regnskabsmæs- sigt behandles ved, at virkningen af ændringen af anvendt regnskabspraksis korrigeres direkte på egenkapitalen primo. Dette indebærer, at man skal anvende den nye regnskabspraksis med tilba- gevirkende kraft, fra begyndelse af den tidligste præsenterede regnskabsperiode i årsregnskabet.
Der er undtagelser fra tilpasning af tidligere perioders tal, hvis en sådan tilpasning praktisk set ikke er mulig. Dette vil sjældent forekomme i praksis.
I mange tilfælde gælder der separate overgangsbestemmelser, fx når der aflægges efter IFRS for første gang, eller når der udgives nye eller ændrede standarder eller fortolkningsbidrag, hvilket fx er set i forbindelse med implementeringen af IFRS 9 Finansielle instrumenter , IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder og IFRS 16 Leasing . Sådanne særlige overgangsbestemmelser tilside- sætter de generelle krav, som er indeholdt i IAS 8. Krav om en tredje balance Hvis ændringen i regnskabspraksis har væsentlig indvirkning på balancen ved begyndelsen af det foregående regnskabsår, altså sammenligningsperioden, skal der udarbejdes og præsenteres en tredje balance i årsregnskabet, som afspejler virksomhedens finansielle stilling ved starten af det foregående regnskabsår. Dette krav gælder også, når en virksomhed præsenterer flere sammen- ligningsperioder i regnskabet. Også i disse tilfælde skal den tredje balance vise virksomhedens finansielle stilling ved starten af det foregående regnskabsår. Kravet om en tredje balance gælder også ved korrektion af fejl, eller når der foretages reklassifikationer i balancen. Når en virksomhed skal præsentere en tredje balance, er der ikke krav om at præsentere tilhørende noter, jf. IAS 1.40C.
IFRS-stand- arder kan indeholde lempeligere overgangs- regler
152 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online