Kapitel 9 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl
Eksempel på krav om en tredjebalance
Virksomhed A foretager en ændring i regnskabspraksis i 20#2, som har en væsentlig indvirkning på åbningsbalancen i 20#1. Virksomhed A præsenterer sammenligningstal for de to foregående regnskabsår, altså 20#1 og 20#0.
I dette tilfælde vil Virksomhed A skulle præsentere fire balancer – pr. 31. december 20#0, pr. 1. januar 20#1, pr. 31. december 20#1 og pr. 31. december 20#2.
I praksis er det i sådanne tilfælde ikke unormalt at markere ultimobalancen for 20#0 som erstat- ning for åbningsbalancen for 20#1 ved brug af en fodnote, forudsat at de balancer er identiske (hvilket normalt er tilfældet).
Noteoplysninger om ændringer af anvendt regnskabspraksis
Ved ændringer i anvendt regnskabspraksis skal der gives supplerende oplysninger, som beskriver hvorfor ændringen er foretaget.
Krav om supplerende oplysninger
Hvis det er konsekvensen af en ny eller en ændret standard eller et fortolkningsbidrag, skal der gives oplysninger herom, og hvis ændringen er foretaget i overensstemmelse med særskilte over- gangsbestemmelser, skal der ligeledes oplyses herom. Hvis der er foretaget en frivillig ændring af anvendt regnskabspraksis, skal der redegøres for, hvorfor den nye praksis giver mere relevante oplysninger end den tidligere anvendte praksis. For indeværende periode og tidligere perioder skal der gives oplysninger om indvirkningen af æn- dringen af anvendt regnskabspraksis på de forskellige regnskabslinjer og, hvis virksomheden er børsnoteret eller udarbejder regnskab med henblik på børsnotering, indtjening pr. aktie, herunder udvandet indtjening pr. aktie. Dette gælder uanset begrundelsen for ændringen af anvendt regn- skabspraksis. I praksis ser man ofte, at første del af dette krav ikke overholdes, altså at virksom- heder ofte ikke giver oplysninger om indvirkningen af ændringen af anvendt regnskabspraksis i indeværende periode. Dette er ikke særligt overraskende, da man normalt foretager ændringen af anvendt regnskabspraksis i starten af et regnskabsår, og det er dermed særligt upraktisk at skulle videreføre den tidligere regnskabspraksis sideløbende med den nye praksis i ændringsåret. Også fra brugernes perspektiv kan kravet fremstå lidt underligt, da den nye regnskabspraksis er mere relevant, og trendanalyser i regnskabsperioderne skal dermed foretages i overensstemmelse med den nye regnskabspraksis, og ikke den tidligere praksis. Når det er sagt, så gælder (IAS 8.28(f)), og kravet skal efterleves.
Oplysnings- krav om talmæssig indvirkning
9.4
Regnskabsmæssige skøn
IASB offentliggjorde i februar 2021 en kommende ændring til IAS 8, hvorved definitionen af regn- skabsmæssige skøn tilføjes til IAS 8. Standarden har ikke tidligere indeholdt en definition af regn- skabsmæssige skøn. Formålet med ændringen er en mere tydelig opdeling mellem ændringer i regnskabsmæssige skøn og ændringer i anvendt regnskabspraksis og korrektion af fejl. Ændringen træder i kraft den. 1. januar 2023. Regnskabsmæssige skøn bliver herefter defineret som monetære beløb, hvor målingen heraf er behæftet med usikkerhed. Da opdelingen mellem ændringer i anvendt regnskabspraksis og ændrin- ger i regnskabsmæssige skøn i praksis kan være udfordrende, er der tilføjet yderligere vejledning i standarden, som tilføjer, at ændringer i input eller ændring af målemetode er ændringer i regn- skabsmæssige skøn, hvis de ikke medfører korrektion af tidligere års fejl. Derudover, at ændringer i regnskabsmæssige skøn, som opstår som følge af nye oplysninger ikke er en fejl.
Ny definition af regnskabs- mæssige skøn
EY | IFRS og danske årsrapporter | 153
Made with FlippingBook - Share PDF online