Kapitel 9 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl
9.4.1 Ændring i regnskabsmæssige skøn Idet udøvelsen af forretningsaktiviteter er forbundet med usikkerhed, kan mange regnskabsposter ikke måles med sikkerhed, og skal derfor opgøres ved brug af skøn. Ledelsens skøn omfatter vur- deringer på baggrund af de seneste pålidelige oplysninger, der er tilgængelige. Det kan være nød- vendigt at ændre tidligere foretagne skøn på grund af ændringer af de forhold, der lå til grund for skønnet, eller på grundlag af nye fremkomne oplysninger eller større erfaring. I kraft af deres natur vedrører ændringer af skøn ikke tidligere regnskabsår og anses ikke for korrektion af fejl. Regnskabsmæssige skøn er en central del af årsregnskabet, og ændringer i de regnskabsmæssige skøn, er i kraft af deres natur ikke relateret til tidligere regnskabsperiode, og skal derfor regn- skabsmæssigt behandles i den regnskabsperiode, hvor de opstår. I henhold til IAS 8 skal ændringer i regnskabsmæssige skøn indregnes fremadrettet. Der skelnes mellem ændringer i regnskabsmæssige skøn vedrørende indeværende periode (det regnskabsår, hvor ændringen finder sted, når ændringen kun vedrører dette regnskabsår), og ændringer i regn- skabsmæssige skøn vedrørende indeværende og fremtidige perioder (det regnskabsår, hvor æn- dringen finder sted, samt fremtidige regnskabsår, når ændringen vedrører begge). I sidstnævnte tilfælde følger det af IAS 8, at indregningen af virkningen af ændringen i regnskabsmæssige skøn skal fordeles over de relevante perioder. Ovenstående er fx tilfældet ved ændring af afskrivningsperioder for langfristede aktiver. En for- øgelse af den forventede økonomiske levetid knyttet til et langfristet aktiv justeres ved at ændre i afskrivningerne for den tilbageværende afskrivningsperiode. Således behandles ændringer i regn- skabsmæssige skøn fremadrettet, og ikke som en korrektion med tilbagevirkende kraft. En ændring i det anvendte målingsgrundlag anses for en ændring i anvendt regnskabspraksis og ikke en ændring i et regnskabsmæssigt skøn. Ændring i anvendt regnskabspraksis og fejl skal kor- rigeres direkte på egenkapitalen primo (anvendelse med tilbagevirkende kraft). Ændringer i regn- skabsmæssige skøn skal som nævnt indregnes i ændringsperioden. Det er derfor vigtigt at skelne mellem ændringer i regnskabsmæssige skøn og ændringer af anvendt regnskabspraksis og fejl. I mange tilfælde er denne skelnen oplagt, men i nogle tilfælde er det usikkert, hvorvidt en regn- skabsmæssig effekt kan henføres til en ændring i regnskabsmæssige skøn eller en ændring af an- vendt regnskabspraksis. Hvis en virksomhed skifter målingsgrundlag, fx anvender måling til dagsværdi i stedet for kostpris, vil dette repræsentere en ændring af anvendt regnskabspraksis. En ændring i afskrivningsperioden er imidlertid en ændring i regnskabsmæssige skøn. Hvis man ikke er i stand til at afgøre, om en regnskabsmæssig virkning skyldes en ændring i regnskabsmæssige skøn eller en ændring af an- vendt regnskabspraksis, skal man behandle virkningen som en ændring i et regnskabsmæssigt skøn. IAS 8 kræver noteoplysninger om arten og størrelsen af en ændring i et regnskabsmæssigt skøn, som påvirker den aktuelle periode eller forventes at påvirke fremtidige perioder. Informationen om den beløbsmæssige virkning på fremtidige regnskabsår kan undlades, hvis dette ikke er prak- tisk muligt. Praktisk muligt udgør en høj tærskel. Der skal med andre ord meget til for at argumen- tere for, at man har en situation, hvor man kan undlade at afgive ovenstående oplysninger. Hvis virkningen i fremtidige perioder ikke kan kvantificeres, skal der oplyses herom.
Ændringer i skøn skal indregnes fremadrettet
Oplysnings- krav om ændringer i skøn
9.4.2 Oplysning om skønsmæssig usikkerhed
Der er krav om, at virksomheder skal oplyse om de forudsætninger, der er lagt til grund for frem- tiden, samt andre væsentlige kilder til skønsmæssig usikkerhed ved regnskabsårets afslutning, som indebærer en betydelig risiko for at medføre en væsentlig regulering af den regnskabsmæs- sige værdi af aktiver og forpligtelser inden for det næste regnskabsår. Oplysningskravet gælder for skøn, som kræver ledelsens sværeste og mest subjektive eller komplicerede vurderinger.
Kilder til usikkerhed
154 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online