Kapitel 9 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl
Der er ikke krav om at give oplysninger om skønsmæssig usikkerhed, hvis aktiverne og forpligtel- serne måles til dagsværdi på grundlag af en officiel markedskurs. Det skyldes, at en eventuel æn- dring i værdien vil skyldes forhold, som ikke beror på ledelsens subjektive skøn.
Praksis er meget forskellig med hensyn til detaljeringsgrad og omfang af de oplysninger, som gi- ves. Generelt er de oplysninger, som gives om skønsmæssig usikkerhed, kun i nogen grad virksom- hedsspecifikke og er derfor mindre relevante for regnskabsbrugerne. Kravene om at give oplys- ninger om skønsmæssig usikkerhed øges naturligvis, når der er større økonomisk usikkerhed. Det er eksempelvis normalt at give oplysninger om skønsmæssig usikkerhed i beregninger knyttet til nedskrivningsvurderinger, pensioner og udskudte skatteaktiver. Oplysninger om skønsmæssig usikkerhed kan gives i en særskilt note eller sammen med oplysnin- ger i andre noter. I Danmark er der forskellig praksis. Nogle vælger en særskilt note. Andre vælger at præsentere disse oplysninger sammen med andre oplysninger, eksempelvis under anvendt regn- skabspraksis. Når skønsmæssig usikkerhed præsenteres sammen med anvendt regnskabspraksis, skal der være en tydelig adskillelse. Det kan være hensigtsmæssigt, at oplysninger om skønsmæssig usikkerhed er blandt de første i noterne, så regnskabsbrugeren gøres opmærksom på skønsmæssige vurderinger, som er iboende i de præsenterede tal. I noter, hvor der gives oplysninger med skønsmæssig usikkerhed, bør der oplyses om usikkerheden i de anførte skøn, alternativt henvises til den del af noterne, hvor der er redegjort for skønsmæssig usikkerhed. Arten og omfanget af oplysninger om skønsmæssig usikkerhed varierer afhængig af forudsætnin- gens art og andre forhold. Nedenfor er anført eksempler på de typer af oplysninger, en virksomhed giver:
Forbedrings- potentiale i oplysninger
► Arten af forudsætningen eller anden skønsmæssig usikkerhed.
► De regnskabsmæssige værdiers følsomhed over for de metoder, forudsætninger og skøn, der ligger til grund for beregningen af værdierne, herunder årsagerne til denne følsomhed. ► Den forventede afklaring af en usikkerhed samt angivelse af, hvilke mulige resultater der med rimelighed kan forventes inden for det næste regnskabsår, for så vidt angår de regnskabs- mæssige værdier af berørte aktiver og forpligtelser. ► En redegørelse for ændringer af tidligere forudsætninger i relation til disse aktiver og forplig- telser, hvis usikkerheden ikke er blevet afklaret.
Eksempel på væsentlige regnskabsmæssige skøn
Væsentlige skønsmæssige usikkerheder og forudsætninger Opgørelsen af den regnskabsmæssige værdi af visse aktiver og forpligtelser kræver vurderinger, skøn og forudsætninger om fremtidige begivenheder. De foretagne skøn og forudsætninger er bl.a. baseret på historiske erfaringer og andre faktorer, som ledelsen vurderer forsvarlige efter omstændighederne, men som i sagens natur er usikre og uforudsigelige. Forudsætningerne kan være ufuldstændige eller unøjagtige, og uventede begivenheder eller om- stændigheder kan opstå. Som følge af de risici og usikkerheder, som koncernen er underlagt, kan faktiske udfald afvige fra de foretagne skøn. Særlige risici for koncernen er omtalt i ledel- sesberetningen i afsnittet "Ikke-finansielle forhold — særlige risici" og note # til koncernregn- skabet.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 155
Made with FlippingBook - Share PDF online