Kapitel 9 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl
Det kan være nødvendigt at ændre tidligere foretagne skøn som følge af ændringer i de forhold, der lå til grund for disse skøn eller på grund af ny viden eller efterfølgende begivenheder.
Skøn, der er særligt væsentlige for regnskabsaflæggelsen, foretages bl.a. ved nedskrivnings- test på goodwill og udviklingsprojekter, værdiansættelse af investeringsejendomme, tilgodeha- vender, pensioner og lignende forpligtelser, genindvinding af udskudte skatteaktiver, usikre skattepositioner, nedskrivning af ikke-finansielle aktiver og varebeholdninger. Desuden er der væsentlige regnskabsmæssige skøn forbundet med første indregning af virksomhedsovertagel- ser. Virksomhedsovertagelser Ved overtagelse af virksomheder skal den overtagne virksomheds identificerbare aktiver, for- pligtelser og eventualforpligtelser indregnes efter overtagelsesmetoden til dagsværdi. De væ- sentligste aktiver er sædvanligvis goodwill, materielle og immaterielle aktiver, tilgodehavender og varebeholdninger. For en stor del af de aktiver og forpligtelser, der overtages, findes der ingen effektive markeder, som kan anvendes til at fastsætte dagsværdien. Dette gælder især for overtagne immaterielle aktiver. De metoder, der typisk anvendes, tager udgangspunkt i nutids- værdien af fremtidige pengestrømme ud fra for eksempel royaltysatser eller andre forventede nettopengestrømme relateret til aktivet, eller kostprismetoden, der eksempelvis tager udgangs- punkt i genanskaffelsesprisen. Ledelsen foretager derfor skøn i forbindelse med opgørelse af dagsværdien for de overtagne aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser. Afhængig af po- stens art kan opgørelsen af dagsværdi være behæftet med usikkerhed og muligvis blive genstand for efterfølgende regulering. Dagsværdien af de identificerbare aktiver, forpligtelser og eventualforpligtelser fremgår af note # om køb af dattervirksomheder og aktiviteter, hvoraf også metoderne fremgår til opgørelse af dagsværdierne for købene foretaget i indeværende regnskabsår. 9.5 Fejl Der kan opstå fejl i forbindelse med indregning, måling, præsentation eller oplysning af årsregn- skabets elementer. Årsregnskaber, som indeholder enten væsentlige fejl eller uvæsentlige fejl, som er foretaget bevidst for at opnå en bestemt fremstilling af virksomhedens finansielle stilling, performance eller pengestrømme, er ikke i overensstemmelse med IFRS-standarderne. Potentielle fejl vedrørende det aktuelle regnskabsår, som bliver opdaget i løbet regnskabsåret, skal korrigeres, inden årsregnskabet godkendes til offentliggørelse. Undertiden opdages væsent- lige fejl imidlertid først i et efterfølgende regnskabsår. I så fald korrigeres disse fejl vedrørende tidligere regnskabsår i de i årsregnskabet for det efterfølgende regnskabsår præsenterede sam- menligningstal. IAS 8 definerer fejl vedrørende tidligere regnskabsår som "udeladelser og fejlagtige oplysninger i virksomhedens årsregnskaber for et eller flere tidligere regnskabsår, som skyldes manglende eller forkert brug af pålidelige oplysninger, som: ► var tilgængelige, da årsregnskaberne for disse regnskabsår blev godkendt til offentliggørelse, og ► med rimelighed kunne forventes at være blevet indhentet og taget i betragtning ved udarbej- delsen og præsentationen af de pågældende årsregnskaber.
Definition af fejl
Sådanne fejl kan eksempelvis skyldes regnefejl, forkert anvendelse af regnskabspraksis, forglem- melser, misfortolkninger og besvigelser.
Ændringer i regnskabsmæssige skøn adskiller sig tydeligt fra fejlkorrektioner, idet de oplysninger, som ændringer i regnskabsmæssige skøn bygger på, er nye i forhold til tidligere perioder. Hvis der derimod foretages en ændring i et skøn i en periode baseret på oplysninger, som var tilgængelige,
Fejl versus ændringer i skøn
156 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online