IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 9 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl

da regnskabet for perioden blev udarbejdet, vil dette være en fejlkorrektion og ikke en ændring i et skøn, og fejlen vil dermed skulle behandles i overensstemmelse hermed (ved tilpasning af tidli- gere perioders tal).

Fejlkorrektion skal behandles regnskabsmæssigt på samme måde som ændringer af anvendt regn- skabspraksis, altså ved tilpasning af tidligere perioders tal, hvis fejlen er væsentlig. Hvis indvirk- ningen på tidligere perioder ikke er væsentlig, kan man undlade at foretage tilpasning. Der er også en undtagelse for tilpasning af tidligere perioders tal ved fejlkorrektion, hvis det ikke er praktisk muligt at opgøre indvirkningen, men som tidligere nævnt er der her tale om en særlig høj tærskel. Oplysningskravene er de samme som for ændringer af anvendt regnskabspraksis med den undta- gelse, at der ikke er krav om at vise effekten af fejlen på tallene for indeværende periode. Det er klart, at det at vise fejlen i indeværende periode, efter at den er afdækket, vil være ret meningsløs information.

Oplysnings- krav

9.6

Præsentation og oplysninger

9.6.1 Øvrige udvalgte notekrav i IAS 8

Oplysninger om nye standarder som er offentliggjorte, men ikke trådt i kraft Virksomheder skal give information, som er relevant for en vurdering af den mulige virkning af anvendelsen af en ny standard, som er offentliggjort, men endnu ikke er trådt i kraft. Virksomhe- den skal oplyse om den mulige virkning på årsregnskabet i det regnskabsår, hvor anvendelsen finder sted for første gang.

Nye IFRS- standarder

Virksomheden bør overveje at oplyse om:

► Navnet på den nye standard eller det nye fortolkningsbidrag

► Arten af forestående ændringer i anvendt regnskabspraksis

► Dato for, hvornår anvendelse af en standard eller et fortolkningsbidrag kræves påbegyndt

► Dato for, hvornår virksomheden planlægger at anvende standarden eller fortolkningsbidraget for første gang ► Enten en drøftelse af den virkning som førstegangsanvendelse af standarden eller fortolk- ningsbidraget kan forventes at have på virksomhedens årsregnskab, eller i det omfang denne virkning ikke kendes eller kan gøres til genstand for et rimeligt skøn, en angivelse heraf.

EY | IFRS og danske årsrapporter | 157

Made with FlippingBook - Share PDF online