Kapitel 10 Begivenheder efter balancedagen
10 Begivenheder efter balancedagen
10.1 Indledning IAS 10 Efterfølgende begivenheder regulerer den regnskabsmæssige behandling og noteoplysnin- ger vedrørende begivenheder og transaktioner, som gennemføres i perioden mellem balancedagen og tidspunktet for offentliggørelse af årsregnskabet, uanset om begivenheden eller transaktionen vedrører forhold, som eksisterede på balancedagen. Det væsentligste formål med IAS 10 er at afgøre, om en efterfølgende begivenhed skal indregnes og præsenteres i årsregnskabet, om forholdet er væsentligt nok til at skulle noteoplyses, eller om der slet ikke skal ske omtale af begivenheden. Formålet med dette kapitel er at redegøre for og illustrere reglerne for den regnskabsmæssige behandling af begivenheder efter balancedagen. Det har ikke været intentionen at beskrive indhol- det af IAS 10 i sin helhed, men snarere at forklare praktiske situationer, som kræver nøje vurdering af indholdet af begivenheder, som opstår efter balancedagen, for at kunne afgøre, om indvirknin- gen af begivenhederne skal afspejles i indregning, måling og/eller præsentation i årsregnskabet, eller om begivenheden kun giver anledning til supplerende oplysninger.
Nedenstående tidslinje skal illustrere begivenheder efter balancedagen, som er omfattet af IAS 10.
Tidslinje
Et årsregnskab præsenterer, sammen med andre oplysninger, virksomhedens finansielle stilling på balancedagen. Det er derfor relevant at justere virksomhedens regnskab for begivenheder efter balancedagen og indtil godkendelse af årsregnskabet, som giver mere klarhed om omstændighe- der, der var til stede på balancedagen (regulerende begivenheder). Virksomheden indarbejder der- imod ikke indvirkningen af begivenheder, der indtræffer efter balancedagen og indtil godkendelse af årsregnskabet, som vedrører omstændigheder, der ikke var til stede på balancedagen (ikke- regulerende begivenheder). Hvis de efterfølgende ikke-regulerende begivenheder er væsentlige, er der krav om oplysning herom, selvom de ikke har indvirkning på årsregnskabet. Datoen for godkendelse af årsregnskabet er derfor vigtig i forbindelse med forståelsen af årsregn- skabet, da kun væsentlige regulerende og ikke-regulerende begivenheder efter balancedagen skal afspejles i årsregnskabet. Datoen for godkendelse af årsregnskabet er normalt den dato, hvor le- delsen godkender årsregnskabet, og ikke hvor årsregnskabet godkendes på generalforsamlingen. Hvis der opstår en situation, hvor der indtræffer væsentlige begivenheder i tidsrummet fra besty- relsens godkendelse af årsregnskabet til afholdelse af generalforsamlingen, som vil påvirke års- regnskabet, kan generalforsamlingen vælge ikke at godkende årsregnskabet, hvorved bestyrelsen bliver nødt til at udarbejde et nyt årsregnskab, hvori ændringerne er indarbejdet inden årsregn- skabet kan godkendes af generalforsamlingen og offentliggøres.
158 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online