Kapitel 10 Begivenheder efter balancedagen
10.2 Regulering versus ikke-regulerende begivenheder Årsregnskabet skal som nævnt ovenfor korrigeres for efterfølgende begivenheder, hvis de giver ny information om forhold, der eksisterede på balancedagen (regulerende begivenheder), eller hvis begivenheden indikerer, at virksomheden ikke længere er going concern. Modsætningsvist skal årsregnskabet ikke korrigeres for efterfølgende begivenheder, som ikke vedrører forhold, der eksisterede på balancedagen (ikke-regulerende begivenheder). Den eneste undtagelse til denne regel er som nævnt ovenfor going concern, som betragtes som en regulerende begivenhed, selvom der ikke er indikatorer herfor på balancedagen.
IAS 10.8, 10
Det kan i praksis være svært at trække grænsen mellem regulerende og ikke-regulerende begiven- heder. Nedenfor følger derfor praktiske eksempler på forhold, som illustrerer grænsen mellem re- gulerende og ikke-regulerende begivenheder vedrørende følgende forhold:
1.
Going concern-forudsætningen
2.
Måling til dagsværdi
3.
Nedskrivning af tilgodehavender fra salg
4.
Overtrædelse af lånebetingelser
5.
Ændret skattelovgivning
6.
Bortfald af betingelser
7.
Agendabeslutninger
8.
Førtidsimplementering af nye standarder.
Derudover redegøres der for, hvilke krav der stilles til supplerende oplysninger om begivenheder efter balancedagen, som vedrører den efterfølgende regnskabsperiode (ikke-regulerende begiven- heder).
10.3 Going concern-forudsætningen
IASB lægger til grund, at årsregnskabet skal aflægges under going concern-forudsætningen, med- mindre ledelsen har til hensigt enten at lade virksomheden træde i likvidation eller bringe virksom- hedens aktiviteter til ophør eller ikke har noget andet realistisk alternativ hertil.
IAS 10.14
Det fremgår af IAS 1 Præsentation af årsregnskaber , at ledelsen som minimum skal tage hensyn til forventninger knyttet til de næste 12 måneder i vurderingen af, hvorvidt going concern-forudsæt- ningen kan lægges til grund for regnskabsaflæggelsen. De 12 måneder måles fra balancedagen. Sammenhængen mellem going concern-vurderingen og IAS 10 er ikke helt åbenlys. I IAS 1.25 hen- vises til, at vurderingen skal foretages "ved udarbejdelsen af årsregnskaber (...)". Det vil typisk være efter balancedagen. På den anden side trækker IAS 10 klart en grænse mellem begivenheder efter balancedagen, som vedrører forhold, der eksisterede på balancedagen, og begivenheder som vedrører forhold, der er opstået efter balancedagen. Det fremgår imidlertid af IAS 10, at hvis ud- viklingen efter balancedagen er af en sådan karakter, at going concern-forudsætningen ikke læn- gere er relevant, er virkningen så gennemgribende, at årsregnskabet ikke kan udarbejdes under going concern-forudsætningen (IAS 10.15). I de fleste tilfælde vil en udvikling efter balancedagen, som medfører, at virksomheden ikke læn- gere opfylder going concern-vurderingen, være forankret i begivenheder før balancedagen, og konklusionen i IAS 10 er dermed identisk med skelnen mellem begivenheder efter balancedagen, som gælder indeværende regnskabsperiode, og de som gælder den efterfølgende regnskabsperi- ode. Betydningen af IAS 10.15 bliver derfor sat på spidsen udelukkende i de helt særlige tilfælde, hvor begivenheder efter balancedagen åbenlyst vedrører den efterfølgende regnskabsperiode.
Going concern er en regulerende begivenhed
EY | IFRS og danske årsrapporter | 159
Made with FlippingBook - Share PDF online