Kapitel 10 Begivenheder efter balancedagen
En Agenda Decision er ikke en ændring eller en tilføjelse af nye regler, kun en præcisering af eksi- sterende regler, og hvis præciseringen fremtvinger en praksisændring hos nogle virksomheder, så er den enten at betragte som en ændring i regnskabspraksis, som skal anvendes med tilbagevir- kende kraft (med tilpasning af sammenligningstal), eller som en fejlkorrektion, som skal anvendes med tilbagevirkende kraft (med tilpasning af sammenligningstal). Det er vanskeligt at forestille sig, at en ændring i regnskabspraksis som følge af en Agenda Decision kun vil blive anvendt fremadrettet, men dette skal vurderes i hvert enkelt tilfælde. Hvis der er tale om en fejlkorrektion, er det svært at forestille sig, at en offentliggørelse af en Agenda Decision kan være andet end en begivenhed efter balancedagen, som vedrører forhold der eksisterede på balancedagen. Hvis der derimod er tale om en ændring i regnskabspraksis, og denne anses for at være en frivillig ændring i regnskabspraksis, vil den sandsynligvis kunne gennemføres i fremtidige perioder. Det er dermed ikke muligt at give et klart svar på det nævnte spørgsmål, og virksomheden skal vurdere indholdet af en Agenda Decision, samt hvordan og hvorfor den får betydning for virk- somhedens regnskabspraksis. 10.10 Førtidsimplementering af nye standarder Hvis en ny IFRS-standard, en ændring til en eksisterende IFRS-standard, eller et fortolkningsbidrag udsendes efter balancedagen, men før tidspunktet for årsregnskabets offentliggørelse, og ændrin- gen kan førtidsimplementeres, skal virksomheden vurdere, om ændringen kan anvendes pr. balan- cedagen, eller om ændringen er en begivenhed, som først kan afspejles i den efterfølgende peri- ode. Nogle vurderer, at ændringer i standarder kan sidestilles med ændringer i skattelovgivningen (omtalt ovenfor), men det er ikke en relevant sammenligning. En ændring i skattelovgivningen har konsekvenser for en virksomheds underliggende økonomi, hvilket ikke er tilfældet med en ændret standard. IAS 10 kan næppe anvendes til fortolkning af dette spørgsmål. Når en ændring til en IFRS-standard kan førtidsimplementeres, er det svært at se nogen grund til, at en ændring offentliggjort efter balancedagen ikke skal kunne finde anvendelse pr. balanceda- gen. For virksomheder, der aflægger årsregnskab i overensstemmelse med IFRS som godkendt af EU, vil manglende godkendelse fra EU imidlertid forhindre førtidsimplementering. Hvis ændringen til IFRS-standarden EU-godkendes efter balancedagen, men før regnskabet for den aktuelle periode offentliggøres, er der heller ikke noget til hinder for, at den ændring kan anvendes pr. balanceda- gen.
Eksempel på mulighed for førtidsimplementering af ny IFRS-standard
I januar 2016 udgav IASB en ny standard om leasingkontrakter, IFRS 16 Leasing . For virksom- heder, som offentliggjorde deres regnskab for 2015 efter udgivelsen af IFRS 16, var der mulig- hed for at implementere den nye standard i 2015-årsregnskabet. For virksomheder, som udar- bejder regnskab i overensstemmelse med IFRS som godkendt af EU, var dette imidlertid ikke relevant. Anvendelsen af IFRS 16 blev først tilladt for disse virksomheder, når den blev godkendt af EU.
10.11 Særligt om forholdet mellem eventualforpligtelser og eventualaktiver Der eksisterer også i forhold til begivenheder efter balancedagen en asymmetri omkring indregning af eventualforpligtelser og eventualaktiver. Eventualforpligtelser, der på baggrund af en begivenhed, der indtræffer efter balancedagen, bekræfter et forhold, der eksisterede på balancedagen, betragtes som en regulerende begivenhed og skal indregnes som en forpligtelse på balancedagen. I modsætning hertil vil en begivenhed, der indtræffer efter balancedagen, som bekræfter et forhold, der eksisterede på balance- dagen betragtes som en ikke-regulerende begivenhed for eventualaktiver, der først indregnes i det regn- skabsår, hvor den bekræftende begivenhed indtræffer.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 163
Made with FlippingBook - Share PDF online