Kapitel 11 Generelt om balancen
11.3 Klassifikation som langfristet eller kortfristet
Aktiver skal i balancen klassificeres som enten kortfristede eller langfristede aktiver. Tilsvarende skal forpligtelser klassificeres som enten kortfristede eller langfristede forpligtelser.
En virksomhed er undtaget fra ovenstående, hvis virksomheden anvender en præsentation af ba- lancen baseret på likviditetsorden, hvis dette giver information, som er pålidelig og mere relevant.
Opdelingen mellem kort- og langfristede aktiver og kort- og langfristede forpligtelser er vigtig for forståelsen af en virksomheds finansielle stilling, økonomiske status og risiko. Hvis fx en virksom- heds kortfristede gæld overstiger dens kortfristede aktiver, kan det være tegn på likviditetspro- blemer. Derudover er formålet med opdelingen, at de primære regnskabsbrugere ud fra opdelingen i kort- og langfristet kan skelne mellem nettoaktiver, som er en del af virksomhedens arbejdskapital (kort- fristede aktiver og forpligtelser) og de nettoaktiver, som anvendes i virksomhedens langsigtede aktiviteter.
Tabellen nedenfor viser de tilfælde, hvor henholdsvis aktiver og forpligtelser skal præsenteres som kortfristede. Alle øvrige aktiver og forpligtelser præsenteres som langfristede.
Aktiver klassificeres som kortfri- stede aktiver, når:* Virksomheden forventer at reali- sere aktivet eller har til hensigt at sælge eller forbruge det som led i den normale driftscyklus. Virksomheden primært besidder aktivet med handel for øje. Virksomheden forventer at reali- sere aktivet inden for 12 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Forpligtelser klassificeres som kortfristede, når:* Virksomheden forventer at indfri forpligtelsen som led i den nor- male driftscyklus. Virksomheden primært besidder forpligtelsen med handel for øje. Forpligtelsen skal indfries inden for 12 måneder efter regnskabs- årets afslutning.
Del af den normale driftscyklus
Besiddelse med handel for øje
< 12 måneder
Likvider eller likvide værdipapirer Aktivet er i form af likvider, med- mindre aktivet er underlagt en be- grænsning, som gør, at det ikke kan omsættes eller anvendes til at indfri en forpligtelse i mindst 12 måneder efter regnskabsårets afslutning.
Forpligtelser hvor virksomheden ikke har en ubetinget ret til at ud- skyde indfrielsen af forpligtelsen
Virksomheden har ikke en ubetin- get ret til at udskyde indfrielsen af forpligtelsen i mindst 12 måne- der efter regnskabsårets afslut- ning. Vilkår relateret til en for- pligtelse, som indebærer, at mod- parten kan vælge, at forpligtelsen skal afregnes ved udstedelse af egenkapital-instrumenter, påvir- ker ikke forpligtelsens klassifika- tion, da den ikke er inden for virk- somhedens kontrol.
*Udskudt skatteaktiver og udskudte skatteforpligtelser skal altid klassificeres som langfristede.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 167
Made with FlippingBook - Share PDF online