Kapitel 11 Generelt om balancen
Det ser ud til, at IASB med en række ændringer til IAS 1 har fundet en løsning, som hverken kræver, at virksomheder foretager en vurdering af, om covenants vil blive overholdt i fremtiden, eller at gældsforpligtelser med covenants klassificeres særskilt i balancen, hvilket ellers har været oppe at vende i de tidligere ændringer til IAS 1 og Agenda Decisions fra IFRS IC. De nye offentliggjorte ændringer til IAS 1 fra oktober 2022 medfører, at de tidligere ændringer offentliggjort af IASB i januar 2020, den midlertidige Agenda Decision fra december 2020, og det offentliggjorde Exposure Draft fra november 2021 er trukket tilbage. I henhold til de kommende ændringer til IAS 1 skal virksomheden klassificere en gældsforpligtelse som langfristet, hvis virksomheden har ret til at udskyde indfrielse af forpligtelsen med mere end 12 måneder efter balancedagen. Denne ret til at udskyde forpligtelsen skal have substans og skal eksistere på balancedagen. Ovenstående betyder, at hvis en virksomhed på balancedagen har overtrådt en lånebetingelse, der først testes efter balancedagen, men som baseres på virksomhedens finansielle stilling på balan- cedagen, og som derfor medfører, at forpligtelsen forfalder til indfrielse straks efter testen, er gennemført, så har virksomhedens ret til at udskyde indfrielse af forpligtelsen med mere end 12 måneder ikke længere substans.
Retten til at udskyde indfrielse skal have substans
Eksempel på ret der ikke har substans
Virksomhed A har et stående lån hos et pengeinstitut, hvortil der er knyttet en lånecovenant. Ifølge låneaftalen skal virksomheden på hver balancedag have et forhold mellem gæld og egen- kapital på minimum 25 % - i modsat fald forfalder forpligtelsen til indfrielse straks. Testen af, om virksomheden opfylder covenanten gennemføres hver 1. september det efterfølgende år (flere måneder efter virksomheden har offentliggjort sit årsregnskab). Virksomhed A har pr. 31. december 2022 et forhold mellem gæld og egenkapital på 22 %. Da Virksomhed A ikke opfylder covenanten pr. balancedagen skal gældforpligtelsen klassificeres som kortfristet, fordi virksomhedens ret til at udskyde indfrielse af forpligtelsen med mere end 12 måneder efter balancedagen ikke har substans, også selvom test af covenanten først skal foretages efter, at virksomheden har aflagt sit årsregnskab. Virksomhedens ret til at udskyde indfrielse af forpligtelsen med mere end 12 måneder efter balan- cedagen har derimod substans, hvis testen af virksomhedens overholdelse af covenants i låneaf- talen er baseret på virksomhedens finansielle stilling på et senere tidspunkt (dvs. efter balanceda- gen). Virksomheden skal således ikke foretage en vurdering af, om virksomheden vil opfylde co- venants ud i fremtiden, hvilket utvivlsomt ville medføre stor diversitet i praksis. Hvis virksomhe- dens finansielle stilling på balancedagen vil medføre, at en covenant, der skal testes ude i fremti- den (baseret på den finansielle stilling pr. en dato ude i fremtiden), vil blive brudt, vil dette medføre krav om oplysning heraf jf. nedenfor.
Eksempel på ret der har substans
Samme faktiske forhold som ovenfor med undtagelse af, at testen baseres på virksomhedens finansielle stilling pr. 30. juni det efterfølgende år i stedet for virksomhedens finansielle stilling på balancedagen. Selvom Virksomhed A på balancedagen ikke opfylder covenanten, klassificerer virksomheden gældsforpligtelsen som langfristet, da testen i dette scenarie er baseret på virksomhedens fi- nansielle stilling ude i fremtiden.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 171
Made with FlippingBook - Share PDF online