IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 12 Immaterielle aktiver

at henføre efterfølgende omkostninger direkte til et bestemt immaterielt aktiv eller adskille dem fra internt oparbejdet goodwill, som ikke indregnes som et aktiv. Ifølge IAS 38 vil omkostninger afholdt efter første indregning af et immaterielt aktiv derfor kun sjældent opfylde indregningskri- terierne. 12.2.3 Internt oparbejdede immaterielle aktiver Når immaterielle aktiver anskaffes ved en købstransaktion på armslængdevilkår, anses det normalt både sandsynligt at de fremtidige økonomiske fordele vil tilgå virksomheden (sandsynlighedskrite- riet) og at omkostningerne til det immaterielle aktiv kan måles pålideligt (pålidelighedskriteriet). Dette gælder uanset om det immaterielle aktiv anskaffes separat, jf. IAS 38.25–26, eller i forbin- delse med en virksomhedssammenslutning, jf. IAS 38.33. Hvis aktiverne er internt oparbejdet, kræves ofte udøvelse af skøn for at kunne vurdere, om de immaterielle aktiver opfylder indregningskriterierne. For at kunne foretage denne vurdering klas- sificerer virksomheden oparbejdelsen af aktivet i en forskningsfase og en udviklingsfase. Denne klassifikation er central, da den regnskabsmæssige behandling af forskningsomkostninger er for- skellig fra den regnskabsmæssige behandling af udviklingsomkostninger (jf. nedenfor). Internt op- arbejdet goodwill kan dog aldrig indregnes som et aktiv. Goodwill erhvervet ved en virksomheds- sammenslutning indregnes som et aktiv i overensstemmelse med IFRS 3. Læs mere herom i kapi- tel 6 Virksomhedssammenslutninger . Forskning omfatter aktiviteter, som har til formål at indhente ny videnskabelig eller teknisk viden og indsigt, mens udvikling er anvendelsen af forskningsresultater til udvikling af nye eller forbed- rede produkter eller processer (se IAS 38.8 for mere detaljerede definitioner).

Det fremgår af IAS 38, at omkostninger til forskning ikke opfylder indregningskriterierne på et aktiv, og derfor skal indregnes i resultatopgørelsen, når de afholdes. Eksempler på forskning om- fatter:

IAS 38.54 Forskning

► Aktiviteter som har til formål at indhente ny viden.

► Søgen efter og evaluering og endelig udvælgelse af forskningsresultaters anvendelsesmulig- heder og anden viden. ► Søgen efter alternative materialer, anordninger, produkter, processer, systemer eller tjene- steydelser. ► Udformning, design, evaluering og endelig udvælgelse af mulige alternativer til nye eller for- bedrede materialer, anordninger, produkter, processer, systemer, it-systemer eller tjeneste- ydelser.

Udviklingsomkostninger kan derimod indregnes som et aktiv, hvis visse betingelser er opfyldt. Ek- sempler på udviklingsaktiviteter er:

IAS 38.59 Udvikling

► Design, opførelse og testning af prototyper og modeller før produktion og anvendelse.

► Design af værktøj, opspændingsværktøj, støbeforme og stempler, der indebærer ny teknologi.

► Design opgørelse og drift af et forsøgsproduktionsanlæg, hvis omfang ikke er økonomisk ren- tabelt for erhvervsmæssig produktion. ► Design, opførelse og testning af et valgt alternativ til nye eller forbedrede materialer, anord- ninger, produkter, processer, systemer, it-systemer eller tjenesteydelser.

Indregning af udviklingsprojekter i balancen forudsætter, at virksomheden kan dokumentere føl- gende:

IAS 38.57

Projektet er teknisk muligt at færdiggøre

► Virksomheden har til hensigt at udnytte projektet

► Virksomheden har evnen til at anvende eller sælge det endelige produkt eller proces.

EY | IFRS og danske årsrapporter | 179

Made with FlippingBook - Share PDF online