Kapitel 12 Immaterielle aktiver
► Virksomheden har udarbejdet en plan for, hvordan fremtidige økonomiske fordele udnyttes.
► Virksomheden har tilstrækkelige ressourcer til at færdiggøre projektet.
Kostprisen kan opgøres pålideligt.
►
Virksomheden skal med andre ord dokumentere aktivets teknologiske og handelsmæssige succes. Vurderingen skal også tage hensyn til rækkefølgen, hvori virksomheden træffer beslutninger. Før ledelsen på et relevant niveau har givet grønt lys for gennemførelsen af et projekt, vil der sædvan- ligvis ikke være grundlag for indregning som et aktiv. IAS 38 kræver ikke faste aftaler for at dokumentere, at aktivet forventes at frembringe fremtidige økonomiske fordele, men henviser til IAS 36 Nedskrivning af langfristede aktiver og goodwill og den krævede dokumentation i forhold til forventede pengestrømme i forbindelse med nedskriv- ningsvurderinger. I denne sammenhæng er særligt IAS 36.30 og IAS 36.33 relevante. Disse be- stemmelser angiver retningslinjer for beregning af kapitalværdi, herunder krav til dokumentation i denne forbindelse. I nogle tilfælde er det ikke entydigt, om en virksomhed erhverver et separat immaterielt aktiv eller modtager tjenesteydelser, som bidrager til et internt oparbejdet udviklingsprojekt. I det første til- fælde finder IAS 38.25 anvendelse, hvilket normalt fører til indregning af et immaterielt aktiv. I det andet tilfælde finder IAS 38.51 anvendelse, og virksomheden skal vurdere indregningskriterierne i IAS 38.57 med henblik på at afgøre, om anskaffelsen skal indregnes som en aktiv i balancen eller som en omkostning i resultatopgørelsen.
Eksempler på vurdering af indregningskriterier
Nedenfor er udvalgte problemstillinger vedrørende udviklingsprojekter gennemgået på tværs af sektorer:
Udvikling i softwarevirksomheder I visse brancher udvikles immaterielle aktiver med henblik på salg. Dette gælder eksempelvis softwarevirksomheder. Ny software, som sælges i form af licenser, udvikles løbende. En soft- warevirksomhed, som sælger sin software kommercielt, vil ofte kunne dokumentere, at indreg- ningskriterierne i IAS 38 er opfyldt i en relativt tidlig fase af udviklingen af lignende software. Det er i denne sammenhæng vigtigt at præcisere, at IAS 38 i så fald ikke giver mulighed for at vælge, men at udgifterne skal indregnes i balancen. Udvikling i biotekvirksomheder Bioteknologiske virksomheder, fx virksomheder, der udvikler ny medicin, afholder ofte betyde- lige forsknings- og udviklingsomkostninger. Sådanne virksomheders udviklingsproces kan ind- deles i tre overordnede faser: ► Afprøvning af ny medicin på en lille gruppe af frivillige forsøgspersoner med henblik på at fastsætte doseringsintervaller, ► Afprøvning af ny medicin på en gruppe af syge patienter med henblik på at afdække medi- kamentets virkninger og eventuelle bivirkninger (mange nye produkter afvises i denne fase på grund af bivirkninger og/eller for dårlig effekt), og ► Afprøvning af medicin på en gruppe af patienter, som er tilstrækkelig stor til, at der kan drages statistisk signifikante konklusioner. Resultaterne fra tredje fase indgår ofte i den dokumentation, der vedlægges ansøgningen om at få den nye medicin godkendt af de relevante myndigheder. Denne udviklingsproces tager ofte lang tid, typisk 8–10 år, og påfører virksomheden betydelige omkostninger. Normalt er der helt frem til godkendelse af en ny medicin en ikke ubetydelig usikkerhed forbundet med, om den vil
180 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online