Kapitel 12 Immaterielle aktiver
indeholder nærmere retningslinjer vedrørende opgørelse af kostprisen i forbindelse med anskaf- felse af immaterielle aktiver. Disse retningslinjer svarer stort set til retningslinjerne for anskaf- felse af materielle aktiver i IAS 16. I praksis er det opgørelsen af kostprisen i forbindelse med in- tern oparbejdelse af immaterielle aktiver, som volder de største problemer.
12.3.1 Omkostninger, der er direkte forbundet med et internt oparbejdet aktiv I henhold til standarden omfatter kostprisen for et internt oparbejdet immaterielt aktiv "alle nød- vendige omkostninger, der er direkte forbundet med at oprette, fremstille og forberede aktivet til den af ledelsen planlagte anvendelse". Ovenstående omfatter omkostninger til materialer og tjenesteydelser forbrugt ved oparbejdelsen, omkostninger til personaleydelser, som er direkte forbundet med oparbejdelsen, registreringsge- byrer (fx patentregistreringsgebyrer), afskrivning på materielle og immaterielle aktiver, der an- vendes til at oparbejde det immaterielle aktiv, samt låneomkostninger opgjort i overensstemmelse med IAS 23 Låneomkostninger . Låneomkostninger er endvidere omtalt i kapitel 13 Materielle akti- ver i afsnit 13.4.5. Der sondres ikke mellem interne og eksterne omkostninger, men det er et krav, at de afholdte omkostninger er direkte forbundet med oparbejdelsen af aktivet. Om oparbejdelsen sker ved brug af ansatte eller eksterne konsulenter, påvirker i princippet, ud over eventuelle prisforskelle, ikke aktivets kostpris. Hvis eksterne konsulenter hyres ind specifikt til det pågældende projekt, er målingen af omkostningerne enkel, og omkostningerne er direkte forbundet med aktivet. Hvis en virksomhed gør brug af egne ansatte, som er involveret i forskellige projekter, skal der være etableret faste interne rutiner for fordeling af den medgåede tid på de enkelte ansatte, for at omkostningerne kan klassificeres som "direkte forbundet". Hvis dette ikke er tilfældet, skal omkostningerne indregnes i resultatopgørelsen. Det forholder sig dog ikke sådan, at en virksomhed, hvis den har et incitament til at begrænse indregning, kan vælge at undlade at dokumentere tids- og materialeforbrug for på den måde ikke at opfylde indregningskriterierne. Alle omkostninger, som er direkte forbundet med et aktiv, skal indregnes som en del af kostprisen, og som udgangspunkt er det et krav, at der etableres systemer og rutiner, fx projektregnskabsrutiner, som sikrer, at omkostninger, der er direkte forbundet med et aktiv, bliver indregnet. Som for materielle aktiver indgår også afskrivninger, som er direkte forbundet med et immaterielt aktiv, i aktivets kostpris. IAS 38 nævner specifikt afskrivning på patenter og licenser, der anvendes til at oparbejde det immaterielle aktiv. At patenter og licenser nævnes specifikt, hænger sandsyn- ligvis sammen med, at denne type immaterielle aktiver ofte anvendes ved oparbejdelsen af andre immaterielle aktiver.
IAS 38.66
IAS 38.66 (d)
Eksempel på afskrivninger som indgår i kostprisen
Hvis en virksomhed anvender et lokale i en af virksomheden ejet bygning udelukkende i forbin- delse med et udviklingsprojekt, som indregnes i balancen, og dette lokale optager halvdelen af den samlede bygning, og der ikke er noget, som tilsiger, at aktiviteten i dette lokale påvirker bygningens brugstid i større eller mindre grad end aktiviteten i resten af bygningen, vil halvdelen af afskrivningen på bygningen normalt være direkte forbundet med det immaterielle aktiv og dermed indgå i dettes kostpris.
I nogle tilfælde kan der opstå tvivl om omkostninger, der er direkte forbundet med et aktiv, er unødvendige. Det fremgår af standarden, at kravene om direkte forbindelse og nødvendigheden af omkostningerne er kumulative, hvilket skal forstås sådan, at omkostninger, afholdt i forbindelse med oparbejdelsen af et immaterielt aktiv, ikke skal indregnes som et aktiv, hvis de er unødven- dige.
IAS 38.66
182 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online