IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 12 Immaterielle aktiver

12.3.4 Udveksling af aktiver

En virksomhed kan anskaffe et immaterielt aktiv ved udveksling af aktiver med en anden part, fx medievirksomheder som udveksler titler. Ved udveksling af aktiver skal transaktionen måles til dagsværdi. Hvis hverken dagsværdien af det afgivne aktiv eller af det modtagne aktiv kan måles pålideligt, måles det modtagne aktiv til den regnskabsmæssige værdi af det afgivne aktiv. Det samme gælder, hvis udvekslingen ikke har noget forretningsmæssigt indhold. Det er ikke et krav, at aktiverne skal være forskellige, men kravet om forretningsmæssigt indhold indebærer, at virk- somhedens fremtidige pengestrømme forventes at ændre sig væsentligt som følge af udvekslin- gen. Hvis det modtagne aktiv måles til dagsværdi, og denne overstiger den regnskabsmæssige værdi af det afgivne aktiv, skal gevinsten indregnes i resultatopgørelsen. 12.4 Afskrivningsmetode Udgangspunktet for afskrivning af immaterielle aktiver er det samme som for materielle aktiver behandlet i overensstemmelse med IAS 16. Afskrivning skal påbegyndes, når aktivet er klar til den planlagte anvendelse, og afskrivningen skal ophøre enten på det tidspunkt, hvor aktivet klassifice- res som besiddelse med henblik på salg i overensstemmelse med IFRS 5, eller det tidspunkt, hvor indregningen af aktivet ophører. Den anvendte afskrivningsmetode skal afspejle det mønster, hvor- efter aktivets fremtidige økonomiske fordele forventes forbrugt af virksomheden. For visse immaterielle aktiver kan det være vanskeligt at fastlægge forbrugsmønstret for de frem- tidige økonomiske fordele. I henhold til IAS 38 skal den lineære metode anvendes, hvis dette møn- ster ikke kan fastlægges pålideligt. Hvis det immaterielle aktivs brugstid ikke er definerbar, fore- tages der ikke afskrivning af aktivet, men i stedet testes aktivet for værdiforringelse mindst en gang om året på samme måde som aktiveret goodwill. Immaterielle aktiver med udefinerbar levetid kan omfatte goodwill og enkelte varemærker. I det følgende ser vi først på immaterielle aktiver med definerbar brugstid, som skal afskrives, og dernæst på immaterielle aktiver med udefinerbar brugstid, som ikke afskrives.

Udveksling af aktiver

IAS 38.97, 108

12.4.1 Immaterielle aktiver med definerbar brugstid

Både den lineære metode, saldometoden og afskrivning på basis af producerede enheder nævnes som anvendelige metoder. Den metode, der anvendes, vælges på grundlag af det forventede for- brugsmønster for de forventede fremtidige økonomiske fordele tilknyttet aktivet. Investeringen skal altså allokeres og indregnes i resultatopgørelsen i henhold til et forbrugsmønster. Dette er ikke det samme som at sidestille afskrivninger med indtægter fra aktivet. Indtægter kan være på- virket af forhold, som ikke afspejler forbrugsmønstret, fx stigende salgspriser. I 2014 afgjorde IASB, at indtægtsbaserede afskrivningsmetoder normalt ikke kan anvendes. Som nævnt nedenfor er denne afvisning af indtægtsbaserede afskrivningsmetoder ikke endegyldig. I praksis anvendes normalt lineære afskrivninger. Dette hænger sammen med, at denne metode er enkel at praktisere, samt at det som oftest er vanskeligt at opnå et mere nuanceret billede af for- brugsmønstret for de økonomiske fordele. Desuden nævner IAS 38 eksplicit, at lineær afskrivning skal anvendes, når forbrugsmønstret ikke kan fastlægges pålideligt. I visse situationer kan andre afskrivningsmetoder give en fordeling af investeringen, som afspejler forbrugsmønsteret tydeligere end lineær afskrivning. Hvis anvendelsen af det immaterielle aktiv er underlagt væsentlige begrænsninger, kan karakteren af disse begrænsninger have betydning for, hvilken metode der tydeligst afspejler forbrugsmønstret. Hvis der foreligger en tidsbegræns- ning, kan lineær afskrivning være oplagt, hvis dette også afspejler forbrugsmønsteret. Hvis der foreligger en mængdebegrænsning i forhold til, hvor mange enheder, der må produceres, kan pro- duktionsenhedsmetoden være hensigtsmæssig. Hvis der foreligger en indtægtsbegrænsning, kan en indtægtsbaseret afskrivningsmetode være hensigtsmæssig. Eksempelvis kan det være naturligt, at afskrivning af en ret til at opkræve vejafgifter foretages efter en indtægtsbaseret metode, hvis rettigheden ophører, når et givent indtægtsbeløb er opnået. IAS 38.98B præciserer imidlertid, at sådanne vurderinger af begrænsninger udelukkende er et udgangspunkt for udpegning af et

Indtægts- baserede

afskrivnings- metoder kan normalt ikke anvendes

EY | IFRS og danske årsrapporter | 185

Made with FlippingBook - Share PDF online