Kapitel 12 Immaterielle aktiver
hensigtsmæssigt grundlag for afskrivninger. Der kan også anvendes et andet grundlag, hvis et sådant tydeligere afspejler det forventede forbrugsmønster.
Selv uden indtægtsbegrænsninger kan en forventet indtægtsudvikling i visse situationer indikere et forventet forbrugsmønster, fx for software og andre immaterielle aktiver med en hurtig tekno- logisk udvikling. For sådanne aktiver kan brugstiden være kort, og salgsprisen på det immaterielle aktiv eller på produkter, som er fremstillet ved anvendelse af det immaterielle aktiv, kan hurtigt blive reduceret, når nye produkter kommer på markedet. Forventede fremtidige reduktioner i salgsprisen af et aktiv, der er fremstillet ved anvendelse af et immaterielt aktiv, kan tyde på en forventning om teknisk eller handelsmæssig forældelse af aktivet, hvilket kan afspejle en reduktion af de fremtidige økonomiske fordele knyttet til dette aktiv. Virksomheden kan forbruge størstede- len af de økonomiske fordele fra immaterielle aktiver på et tidligt tidspunkt af brugstiden, og det kan være naturligt at vurdere, om en degressiv afskrivningsmetode er hensigtsmæssig.
Med udgangspunkt i disse generelle vurderinger af afskrivningsmetoder for immaterielle aktiver vil vi i det følgende se på nogle brancheeksempler.
Ved vejprojekter, som regnskabsmæssigt behandles i henhold til IFRIC 12 Koncessionsaftaler , ind- regner operatøren et immaterielt eller finansielt aktiv ved opførelse af infrastrukturen. Ved vej- projekter er der normalt tale om immaterielle aktiver, eftersom operatøren normalt ikke har krav på et vederlag, der er fast eller kan opgøres. Vederlaget varierer som regel i takt med brug af vejen efter færdiggørelse. Det immaterielle aktiv repræsenterer en ret til at opkræve vejafgifter ved brug af vejen, og brug af vejen er dermed repræsentativ for forbrugsmønstret for aktivet. Det er ofte muligt at foretage pålidelige beregninger for brug af vejen, og derfor accepteres ofte en brugsorienteret afskrivningsprofil. I telekommunikationsbranchen bruger mange virksomheder betydelige beløb på køb af licenser. Licenserne giver ret til netværksudbygning og salg af teletjenester i nærmere afgrænsede områ- der. Licenserne gives typisk umiddelbart efter, at en ny teknologi er udviklet, og markedet for den nye teknologi kan være usikkert eller i hvert fald noget trægt i og med, at det tager tid at etablere tilstrækkeligt kendskab til og efterspørgsel efter den nye teknologi. Kommercielt er det dermed ikke hensigtsmæssigt at udrulle netværket og lancere de nye tjenester i hele licensområdet samtidigt, og dette gøres derfor gradvist. Mange mener, at forbrugsmønstret for licensen er tiltagende, indtil kapaciteten er fuldt udbygget, og at afskrivningsmønstret skal afspejle dette. Det vil i så fald betyde, at en virksomhed har en gradvist stigende afskrivningsprofil frem til, at kapaciteten er fuldt udbygget, hvorefter afskrivningerne foretages lineært. Problemet med dette ræsonnement er, at det bygger på periodiseringsprincippet og ikke på forbrugsmøn- stret. I praksis anses kun lineær afskrivning af licenser som en acceptabel metode. Licensens for- brugsmønster anses for at være tidsafhængigt og ikke kommercielt betinget. Hvorvidt en virksom- hed finder det kommercielt formålstjenligt at udbygge licenskapaciteten i løbet af kort tid, eller om den finder en mere forsigtig og gradvis udbygning fornuftig, har ingen indvirkning på licensens forbrugsmønster.
IFRIC 12 Vejprojekter
Telekom- munikation
12.4.2 Immaterielle aktiver med udefinerbar brugstid
Der skal ikke foretages afskrivning på et immaterielt aktiv med udefinerbar brugstid. Udefinerbar brugstid er ikke det samme som uendelig brugstid. Udefinerbar brugstid betyder, at der ikke er nogen umiddelbar begrænsning på den periode, hvor aktivet forventes at frembringe nettopenge- strømme til virksomheden. Brugstiden vurderes på baggrund af de omkostninger, som kræves for at opretholde aktivets ydeevne. En vurdering af et immaterielt aktivs brugstid som udefinerbar må ikke afhænge af planlagte fremtidige omkostninger, som overstiger de omkostninger, der kræves for at opretholde aktivets ydeevne. Immaterielle aktiver med udefinerbar brugstid afskrives ikke, men testes på samme måde som aktiveret goodwill for værdiforringelse en gang om året. Der skal ligeledes testes for værdiforrin- gelse, når der er indikation på nedskrivningsbehov. Der henvises til særskilt kapitel om nedskriv- ning af langfristede aktiver.
IAS 38.88, 91
Krav om nedskrivnings test
186 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online