Kapitel 12 Immaterielle aktiver
opgørelsen på det tidspunkt, hvor konfigurationsydelsen leveres. Dette er mere restriktive regler end tidligere praksis på området.
Når konfigurationsydelsen leveres af den samme leverandør, som leverer softwarelicensen, skal virksomheden vurdere, om konfigurationsydelsen er særskilt identificerbar fra den softwarelicens, som også leveres som en del af cloud-aftalen. IAS 38 indeholder ikke regler om opdeling af ydelser i en kontrakt, hvorfor IAS 8 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl kræver, at virksomheden anvender reglerne i en anden IFRS-standard, som behandler en tilsva- rende problemstilling.
Sådanne regler findes eksempelvis i IFRS 15, der behandler dekomponering af en kontrakt med en kunde. I henhold til IFRS 15 skal ydelser i en kontrakt behandles individuelt, når:
► virksomheden kan opnå fordele fra varen eller tjenesteydelsen alene eller i kombination med andre ressourcer, som er let tilgængelige, og
► når ydelsen kan adskilles fra andre ydelser i kontrakten.
Ovenstående vurdering er ikke relevant, når konfigurationsydelsen leveres af en uafhængig tred- jepart, altså en anden leverandør end den leverandør, som leverer softwarelicensen, da ydelsen her altid vil være særskilt identificerbar fra softwarelicensen, og omkostningerne derfor blot skal indregnes på tidspunktet for levering af konfigurationsydelsen. Når det er den samme leverandør, som leverer henholdsvis softwarelicensen og konfigurations- ydelsen, skal virksomheden indledningsvist foretage en vurdering af, om levering af konfigurati- onsydelser er særskilt identificerbar fra levering af softwarelicensen. Hvis dette er tilfældet, skal virksomheden indregne omkostningerne til konfiguration på det tidspunkt, hvor denne ydelse le- veres af leverandøren. Hvorimod, hvis konfigurationsydelsen ikke er særskilt identificerbar fra softwarelicensen, skal virksomheden indregne omkostningerne til konfigurationsydelsen i takt med indregning af omkostningerne relateret til software-licensen. Det vil sige lineært over kontraktpe- rioden. Der kan fortsat være visse typer af udgifter som potentielt kan aktiveres som et immaterielt aktiv, hvis kriterierne for indregning i IAS 38 opfyldes, fx hvis virksomheden udvikler en software eller et interface, som virksomheden kan anvende i sammenhæng med andre systemer, som virksomhe- den kontrollerer. Denne vurdering vil ofte kræve høj grad af skøn. Denne Agenda Decision vil unægtelig kunne medføre ændring i anvendt regnskabspraksis for mange virksomheder og medføre en tidligere indregning af omkostninger relateret til implemente- ring og konfiguration af cloud-aftaler.
192 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online