Kapitel 13 Materielle anlægsaktiver
anvendes i flere produktionscykler og ikke forbruges i produktionsprocessen eller bliver solgt, skal den indregnes som et materielt aktiv. Dette gælder også, når den del af varebeholdningerne, der indregnes under materielle aktiver, ikke fysisk kan udskilles fra resten af varebeholdningerne. De fleste virksomheder, der beskæftiger sig med varesalg, har dog altid en vis varebeholdning i deres virksomhed, uden at denne dermed skal indregnes som materielle aktiver. Når afgrænsningen mel- lem varebeholdninger og materielle aktiver baseres på et skøn, skal virksomheden redegøre for skønnet i en note.
Eksempel på materielle aktiver eller varebeholdninger
Et gasselskab opbevarer gas i et underjordisk kammer. Der skal en vis mængde gas til for at opnå et tryk, der er tilstrækkelig stort til at få gassen ud af kammeret. I dette tilfælde skal virksom- heden opdele den samlede gasmængde i 1) gas, der besiddes med salg for øje, og 2) gas, der anvendes til at opretholde trykket i kammeret. Den første del indregnes under varebeholdninger i overensstemmelse med IAS 2 Varebeholdninger . Den sidstnævnte del indregnes under materi- elle aktiver i overensstemmelse med IAS 16 og afskrives over den periode, hvor virksomheden forventer at anvende kammeret. Den gas, som gasselskabet til enhver tid har i sit distributions- net, skal derimod ikke opdeles på samme måde. Denne gas er ikke nødvendig for at drive distri- butionsnettet og skal betragtes som varebeholdninger.
13.3 Indregningskriterie
Materielle aktiver skal indregnes i balancen, hvis det er sandsynligt, at de fremtidige økonomiske fordele tilknyttet aktivet vil tilgå virksomheden, og aktivets kostpris kan måles pålideligt.
IAS 16.7
13.3.1 Indregningskriterie for efterfølgende omkostninger Indregningskriteriet for omkostninger, der er afholdt efter første indregning, er, at omkostninger skal indregnes i balancen, hvis det er sandsynligt, at omkostningerne vil generere fremtidige øko- nomiske fordele for virksomheden og kan måles pålideligt.
Omkostninger forbundet med daglig vedligeholdelse, herunder udskiftning af mindre dele, ind- regnes i resultatopgørelsen, efterhånden som de afholdes.
Vedlige- holdelse
Omkostninger til større udskiftninger og periodisk vedligeholdelse indregnes i balancen og afskri- ves over perioden frem til næste periodiske vedligeholdelse. Når efterfølgende omkostninger ind- regnes i balancen, skal virksomheden ophøre med at indregne den regnskabsmæssige værdi af de udskiftede dele. Dette gælder, uanset om den udskiftede del blev afskrevet separat (se nedenfor). Hvis delen ikke afskrives separat, skal virksomheden beregne den regnskabsmæssige værdi, for hvilken der skal ske ophør af indregning.
Eksempel på ophør med indregning ved vedligeholdelse
Virksomhed A køber en maskine med en forventet brugstid på 10 år for 10 mio. DKK. Maskinen indeholder to identiske pumper, som har samme forventede brugstid som resten af maskinen. Efter syv år går den ene pumpe i stykker og skal erstattes med en ny, som har en kostpris på 200.000 DKK. Virksomheden havde ikke regnskabsmæssigt behandlet pumperne som separate dele og kender ikke deres oprindelige kostpris. Med udgangspunkt i genanskaffelsesomkostnin- gen på 200.000 DKK og med hjælp fra leverandøren skønner virksomheden, at den oprindelige kostpris var 170.000 DKK, og at den regnskabsmæssige værdi efter syv års afskrivninger er 51.000 DKK. Virksomheden ophører derfor med at indregne 51.000 DKK vedrørende den øde- lagte pumpe og indregner den nye pumpe til en kostpris på 200.000 DKK.
194 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online