Kapitel 13 Materielle anlægsaktiver
Der skal, jf. ovenfor, foretages separat afskrivning på hver del af et materielt aktiv, som har en kostpris, der er væsentlig i forhold til aktivets samlede kostpris. Hvis væsentlige dele af et aktiv har samme brugstid og afskrives efter samme metode, kan de grupperes og afskrives samlet. Væ- sentlige dele af et aktiv afskrives separat, men aktivet præsenteres samlet i balancen og i noterne, dog så der skal oplyses om separat afskrivning af væsentlige dele.
13.6.3 Restværdi
Restværdien af et aktiv er det beløb, en virksomhed skønner, den på det aktuelle tidspunkt ville kunne opnå ved afhændelse af aktivet med fradrag af skønnede afhændelsesomkostninger, hvis aktivet allerede havde den alder og var i den stand, som kan forventes ved udgangen af dets brugs- tid. Det forhold, at restværdien skal vurderes ud fra aktuelle markedsværdier, betyder, at rest- værdien, hvis den afhænger af priser, som svinger, også vil kunne variere fra en regnskabsperiode til den næste.
IAS 16.6, 51
Eksempel på restværdi af et skib
Et skib, som har samme brugstid og økonomisk levetid, vil blive ophugget ved brugstidens udløb. Restværdien fastsættes da til den forventede scrapværdi med fradrag af omkostninger forbun- det med at flytte skibet til ophugningsstedet. Det betyder, at den aktuelle stålpris skal lægges til grund, og dermed har den forventede stålpris på ophugningstidspunktet ingen betydning. Standarden kræver, at restværdien fastsættes på baggrund af de aktuelle priser. I praksis med- fører det, at restværdien beregnes som den samlede ståltonnage ganget med den aktuelle stål- pris med efterfølgende fradrag for de forventede omkostninger ved at flytte skibet til ophug- ningsstedet. Der skal derfor også tages højde for ophugningsstedet. Historisk har stålprisen væ- ret højere i Indien, Pakistan og Bangladesh end eksempelvis i Kina. Et voksende antal rederier har en såkaldt grøn ophugningsstrategi, og her skal restværdien opgøres på baggrund af de stålpriser, der kan opnås under sådanne omstændigheder. Hvis der ikke findes markedsværdier, som er direkte anvendelige til opgørelse af restværdien, ek- sempelvis fordi aktivet er nyt på markedet, og der derfor endnu ikke findes brugte aktiver med den alder, som aktivet vil have ved udløbet af dets brugstid, skal der foretages et skøn over restvær- dien. 13.6.4 Årlig revurdering af afskrivningsmetode, brugstid og rest- værdi I forbindelse med opgørelse af de årlige afskrivninger skal en virksomhed hvert år gennemgå den anvendte afskrivningsmetode, dets restværdi og dets resterende brugstid. Hvis dette medfører ændringer i aktivets afskrivningsprofil, skal dette behandles som en ændring i regnskabsmæssige skøn, som skal indregnes med fremadrettet virkning. Ændringer i afskrivningsprofilen som følge af et fald i den skønnede restværdi vil kunne medføre, at den regnskabsmæssige værdi overstiger den værdi, som ville være blevet indregnet, hvis det nye skøn over restværdien havde været anvendt tidligere. Et fald i restværdi medfører ikke auto- matisk nedskrivningspligt, men er en indikation på, at der kan foreligge et nedskrivningsbehov, som skal vurderes i henhold til IAS 36.
IAS 16.51 Krav om årlig revurdering
EY | IFRS og danske årsrapporter | 203
Made with FlippingBook - Share PDF online