Kapitel 13 Materielle anlægsaktiver
vurdere, om der reelt fortsat er usikkerhed om kravets tilstedeværelse. En praktisk tilgang kan være, at jo større usikkerhed der er om beløbet, desto større er sandsynligheden for, at kravet ikke er "så godt som sikkert". Usikkerheden vedrørende kravets tilstedeværelse skal naturligvis vurderes i forhold til de faktiske omstændigheder. Som udgangspunkt skal der udvises forsigtighed i forbindelse med sådanne skøn.
Eksempel på godtgørelse for værdiforringelse
En produktionsmaskine med en regnskabsmæssig værdi på 2 mio. DKK bliver værdiforringet som følge af en skade og skal derfor skrottes. Omkostningerne forbundet med skrotningen er ubety- delige. Maskinen er dækket af virksomhedens forsikring. Virksomheden nedskriver maskinen med 2 mio. DKK til nul kroner. Hvorvidt der samtidig skal indregnes et forsikringskrav, afhænger af, om kravet mod forsikringsselskabet er "så godt som sikkert". Hvis det er "så godt som sikkert", at virksomheden vil modtage godtgørelse for skaden, fx hvis forsikringspolicen tydeligt angiver, at den pågældende type skade er dækket af forsikringen, eller hvis forsikringsselskabet har er- kendt at være erstatningsansvarlig, skal virksomheden foretage indregning af godtgørelsen. Hvis det ikke er "så godt som sikkert", at forsikringsselskabet vil dække skaden, må virksomhe- den ikke foretage indregning af godtgørelsen. Hvis kun en del af kravet er behæftet med usik- kerhed, kan den resterende sikre del indregnes. Hvis kravet er "så godt som sikkert", men der er usikkerhed om beløbets størrelse, skal der foretages et skøn over den endelige godtgørelse. Stor usikkerhed om beløbets størrelse kan dog indikere usikkerhed om kravets tilstedeværelse.
13.9 Ophør med indregning
Indregningen af den regnskabsmæssige værdi af et materielt aktiv skal ophøre ved afhændelse, eller når aktivet ikke længere forventes at generere fremtidige økonomiske fordele for virksomhe- den. Et materielt aktiv kan afhændes på en række forskellige måder, fx ved salg eller som gave. Et materielt aktiv anses som afhændet, når modtageren opnår kontrollen over det pågældende aktiv i overensstemmelse med reglerne i IFRS 15 Omsætning fra kontrakter med kunder . Hvis et materielt aktivs regnskabsmæssige værdi hovedsageligt vil blive genindvundet ved en salgs- transaktion fremfor ved fortsat brug, skal aktivet klassificeres som besiddelse med henblik på salg i henhold til IFRS 5. Aktivet skal i så fald reelt være disponibelt for et umiddelbart salg, og et frem- tidigt salg skal være højst sandsynligt og forventes at finde sted inden for et år. Afskrivning skal ophøre ved reklassifikation, selv hvis aktivet fortsat er i brug, og aktivet skal måles til den laveste værdi af regnskabsmæssig værdi og dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger. Se sær- skilt kapitel herom. Virksomheder, som rutinemæssigt sælger materielle aktiver, som den besidder med henblik på udlejning, skal henføre disse aktiver til varebeholdninger til deres regnskabsmæssige værdi, når de ikke længere udlejes, men besiddes med henblik på salg. I sådanne tilfælde finder IFRS 5 ikke anvendelse, fordi der er tale om virksomhedens primære aktivitet. Når varen sælges, skal prove- nuet fra salget indregnes som omsætning i modsætning til salg af materielle aktiver, hvor provenu fra salg indregnes i andre driftsindtægter.
IAS 16.67, 69
IAS 16.68, 68A
206 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online