Kapitel 14 Investeringsejendomme
14.2.1 Aktiver i en leasingaftale
Leasingtager
Leasingaktiver, der opfylder definitionen på en investeringsejendom i IAS 40 er omfattet af an- vendelsesområdet for IFRS 16 Leasing . I henhold til IFRS 16 skal leasingtager måle leasingaktivet i overensstemmelse med dagsværdimodellen i IAS 40, hvis leasingaktivet opfylder definitionen på en investeringsejendom i IAS 40, og leasingtager har valgt dagsværdimodellen som regnskabs- praksis for investeringsejendomme. Når leasingtager anvender dagsværdimodellen til måling af investeringsejendomme, der er omfat- tet af leasingaftaler, skal leasingtager måle dagsværdien af selve leasingaktivet og ikke den under- liggende ejendom. Der vil med stor sandsynlighed være en forskel på dagsværdien af leasingaktivet og den underliggende ejendom, fordi ejendommen ofte har en væsentlig længere levetid end den leasingperiode, hvor leasingtager har retten til at anvende ejendommen. Hvis leasingtager har valgt at anvende kostprismodellen for investeringsejendomme, skal leasingtager måle sine leasing- aktiver, som opfylder definitionen på en investeringsejendom, i overensstemmelse med kostpris- modellen. Leasingaktiver, der opfylder definitionen på en investeringsejendom præsenteres som investe- ringsejendomme i balancen. Ud over de krævede noter i IFRS 16, skal leasingtager opfylde note- kravene i IAS 40 for disse leasingaktiver.
Krav om ensrettet praksis
Leasinggiver
Hvis leasinggiver indgår en leasingaftale af en investeringsejendom på operationelle vilkår, fort- sætter leasinggiver med at indregne investeringsejendommen i henhold til IAS 40.
Modsætningsvist ophører leasinggiver med indregning af en investeringsejendom, hvis leasingaf- talen af investeringsejendommen er på finansielle vilkår, hvorved leasinggiver i stedet indregnin- ger nettoinvesteringen i leasingaftalen i overensstemmelse med IFRS 16.
14.2.2 Grunde
Grunde er investeringsejendomme, hvis de ejes med henblik på at opnå lejeindtægter eller kapital- gevinster eller begge dele. Derudover er grunde også investeringsejendomme, hvis den fremtidige brug endnu ikke er fastlagt. Dette medfører, at i tilfælde, hvor der er væsentlig usikkerhed relate- ret til, om virksomheden kan udvikle grunden til egen anvendelse eller med henblik på videresalg, skal grunden klassificeres som en investeringsejendom.
IAS 40.7-8
Dette gælder derimod ikke, hvis grunden holdes med henblik på salg som en del af virksomhedens ordinære aktiviteter eller anvendes i produktion eller ved levering af varer og tjenesteydelser eller til administrative formål.
14.2.3 Domicilejendomme Som nævnt tidligere opfylder domicilejendomme, der anvendes i produktion eller ved levering af varer og tjenesteydelser eller til administrative formål ikke definitionen på en investeringsejen- dom, fordi den ikke holdes med henblik på at opnå lejeindtægter eller kapitalgevinster.
Domicilejendomme omfatter:
IAS 40.9
► Ejendomme som skal anvendes som domicilejendomme i fremtiden (selvom de skal ombygges først) ► Ejendomme der anvendes af medarbejdere (uanset om der betales en leje, som er markeds- konform)
► Domicilejendomme som forventes at blive solgt.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 209
Made with FlippingBook - Share PDF online