Kapitel 14 Investeringsejendomme
14.2.6 Ejendomme med flere anvendelsesformål Visse ejendomme kan have flere arealer, der anvendes til flere formål, fx dels et areal af ejendom- men, som udlejes og hvorfra der modtages lejeindtægter og dels et areal, der anvendes til admini- strative formål. Ifølge IAS 40 kan et areal af en ejendom blive klassificeret som en investeringsejendom, hvis are- alet kan frasælges eller udlejes særskilt. For at opfylde dette kriterie skal ejendommen være i en stand, som tillader, at ejendommen kan sælges eller udlejes ved udgangen af den indeværende regnskabsperiode. Det er dermed ikke tilstrækkeligt, at der en gang i fremtiden vil være mulighed for at foretage en sådan opdeling af arealet med henblik på at opnå en separat regnskabsmæssig behandling. Ved denne vurdering skal der tages højde for både fysiske (forskellige etager og ad- skillelse af arealer) og juridiske (legal ret til at udleje eller frasælge en del af arealet) begrænsnin- ger. Hvis der ikke kan foretage separation af arealerne, kan ejendommen kun klassificeres som en in- vesteringsejendom, hvis arealet, der anvendes af virksomheden selv, er ubetydeligt. Der er ikke nogen grænseværdi i IAS 40 for, hvad begrebet ubetydelig udgør, men i praksis er set anvendt en grænse på mindre end 10 % egen anvendelse. 14.3 Indregning og måling af investeringsejendomme En investeringsejendom indregnes som et aktiv, når fordele og risici tilknyttet ejerskabet af inve- steringsejendommen tilfalder virksomheden og kostprisen kan opgøres pålideligt. Fordele tilknyt- tet ejerskabet af ejendommen omfatter typisk retten til at modtage lejeindtægter. Risikoovergang betyder typisk, at forpligtelser kan pålægges køber, herunder bl.a. forpligtelsen til at betale ejen- dommens omkostninger. I praksis overgår fordele og risici for investeringsejendomme som oftest på overtagelsesdagen. Indregningskriterierne gælder både det indledningsvise køb af investerings- ejendommen, men også efterfølgende omkostninger afholdt til forbedring af investeringsejendom- men.
IAS 40.10 Dual use
IAS 40.16 Indregnings- kriterier
En investeringsejendom, der er et leasingaktiv i en leasingaftale, indregnes på leasingaftalens startdato, som er det tidspunkt hvor leasingtager gør leasingaktivet disponibelt til brug for lea- singtager, jf. IFRS 16.
14.3.1 Første indregning
Investeringsejendomme måles ved første indregning til kostpris. Kostprisen udgør det kontante beløb, der er betalt eller dagsværdien af andre værdier overført for købet af investeringsejendom- men på købstidspunktet. Hvis der ydes væsentlig kredittid for betaling af vederlaget for investe- ringsejendommen, er kostprisen kontantværdien af vederlaget. Kostprisen omfatter derudover transaktionsomkostninger, der kan henføres direkte til erhvervel- sen, indtil aktivet er klar til brug. Transaktionsomkostninger kan omfatte professionelle honorarer, ejendomsskatter eller andre typer af transaktionsomkostninger. Principperne for transaktionsom- kostningerne i IAS 40 er ens med reglerne i IAS 16 for materielle aktiver. Låneomkostninger, som defineret i IAS 23 Låneomkostninger , kan inkluderes i kostprisen for kva- lificerende aktiver (aktiver som tager en vis tid at opføre). Der er ikke krav om indregning af låne- omkostninger i kostprisen for investeringsejendomme, hvis ejendommen efterfølgende måles i overensstemmelse med dagsværdimodellen, fordi aktivering af låneomkostninger ikke har en ind- virkning på investeringsejendommens regnskabsmæssige værdi i balancen. Indregning af låneom- kostninger i kostprisen vil kun have en indvirkning på præsentationen af renteomkostninger og dagsværdiregulering af investeringsejendomme i resultatopgørelsen.
IAS 40.17 Kostpris
Låneomkost- ninger
Kostprisen for en investeringsejendom, der er et leasingaktiv i en leasingaftale, opgøres i overens- stemmelse med reglerne i IFRS 16.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 211
Made with FlippingBook - Share PDF online