Kapitel 15 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures
Goodwill, som den associerede virksomhed har erhvervet gennem virksomhedssammenslutninger foretaget i perioden efter, at investor indtrådte som ejer af virksomheden, vil blive gjort til gen- stand for en almindelig nedskrivningstest i henhold til IAS 36 Nedskrivning af langfristede aktiver og goodwill i den associerede virksomhed. Hvis der indregnes en nedskrivning, skal investor ind- regne sin andel heraf i sin resultatandel fra investeringen. For at kunne indregne en værdiforringelse skal der i henhold til IAS 28.41A foreligge " objektive indikatorer", som viser, at en eller flere begivenheder er indtruffet efter første indregning af akti- vet, at begivenheden/begivenhederne har en indvirkning på de forventede fremtidige penge- strømme, og at dette skøn skal kunne foretages med rimelig sikkerhed. IAS 28.41A angiver en række indikatorer for værdiforringelse, som vedrører investors økonomiske stilling. I nogle tilfælde indregnes en nedskrivning, hvor der senere sker ændringer, som indebærer, at det bliver aktuelt at tilbageføre nedskrivningen helt eller delvist. Der er i sådanne situationer ingen begrænsninger på tilbageførsel af goodwill. Goodwill er indeholdt i nettoinvesteringen og testes ikke separat for værdiforringelse. Nedskrivningen allokeres derfor heller ikke til de underliggende aktiver og goodwill. Den begrænsning for tilbageførsel af goodwill, som følger af IAS 36, er dermed ikke gældende. Behovet for en nedskrivning af de tilgodehavender hos den associerede virksomhed, der ikke anses for at være en del af nettoinvesteringen, skal vurderes i henhold til IFRS 9. Dette gælder fx tilgo- dehavender fra salg. Eventuelle opgørelser af nedskrivningsbeløb skal ligeledes ske efter reglerne i IFRS 9.
Mulighed for tilbageførsel af nedskriv- ninger på goodwill
15.5.3 Investeringer, som medfører underskud
Tabsandele i associerede virksomheder reducerer investeringens regnskabsmæssige værdi. Det fremgår af IAS 28.14A, at en virksomhed først anvender ECL-modellen i IFRS 9 til finansielle in- strumenter, der vedrører associerede virksomheder og joint ventures, og som ikke måles efter indre værdis metode. Herefter indregner investor sin tabsandel, indtil den regnskabsmæssige værdi af investeringen er reduceret til nul. I IAS 28.38 anføres det, at langfristede poster som præferenceaktier, tilgodehavender og lån skal medtages i indregningen, hvis disse poster i realiteten anses for at udgøre en del af nettoinveste- ringen i den associerede virksomhed. Det vil fx være tilfældet, hvis det ikke forventes og heller ikke er sandsynligt, at afregningen af disse poster vil finde sted i en overskuelig fremtid. Dette betyder, at det er værdien af nettoinvesteringen, som kan reduceres til nul ved indregning af in- vestors andel af det negative resultat. Investeringen i ordinære aktier eller kapitalandele reduceres først til nul, hvorefter andre elemen- ter af nettoinvesteringen reduceres. Tab herudover indregnes ikke, medmindre investor har en retlig eller faktisk forpligtelse til at dække tabene eller har foretaget betaling på vegne af den as- socierede virksomhed, og en forpligtelse skal i så fald indregnes i overensstemmelse med IAS 37. Hvis den associerede virksomhed efterfølgende viser overskud, kan investor kun foretage indreg- ning af sin overskudsandel, i det omfang andelen af overskuddene overstiger den ikke-indregnede andel af tabet. Det fremgår ikke direkte af IAS 28, men der er grund til at antage, at indregning af overskudsandele vil forøge den regnskabsmæssige værdi af nettoinvesteringens elementer i mod- sat rækkefølge i forhold til, hvordan de blev reduceret som følge af tabsandele. Hvis tabsandele medførte, at man først skulle reducere aktierne i investeringen til nul for derefter at reducere tilgodehavenderne, ville en efterfølgende indregning af overskudsandele først forøge den regn- skabsmæssige værdi af tilgodehavenderne, inden der skete en stigning i den regnskabsmæssige værdi af aktierne. Det er desuden vigtigt at bemærke, at der i sådanne tilfælde ofte foreligger indikationer på værdi- forringelse i de dele af nettoinvesteringen, som ikke er reduceret til nul (fx langsigtede tilgodeha- vender). Det må derfor vurderes, om disse dele af nettoinvesteringen skal nedskrives.
IAS 28.14A, 38 Underskud som overstiger den regnskabs- mæssige værdi
EY | IFRS og danske årsrapporter | 231
Made with FlippingBook - Share PDF online