Kapitel 15 Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures
15.6.2 Besiddelse med henblik på salg Det fremgår af IAS 28, at en virksomhed skal anvende IFRS 5 Aktiver bestemt for salg og ophørte aktiviteter på en investering eller en del af en investering, der opfylder kriterierne for at blive klassificeret som besiddelse med henblik på salg. Når kriterierne er opfyldt, skal virksomheden ikke længere anvende den indre værdis metode fra den dato, hvor investeringen (eller en del af inve- steringen) er klassificeret som besiddelse med henblik på salg. Herefter skal investeringen måles til den laveste værdi af henholdsvis regnskabsmæssig værdi og dagsværdi med fradrag af afhæn- delsesomkostninger. Hvis en del af investeringen er klassificeret som besiddelse med henblik på salg, skal virksomheden anvende IFRS 5 på denne del og den indre værdis metode på den resterende del af investeringen, indtil virksomheden afhænder den del af investeringen, som besiddes med henblik på salg. Efter afhændelsestidspunktet skal den bevarede kapitalandel regnskabsmæssigt behandles i overens- stemmelse med IFRS 9, medmindre den bevarede kapitalandel fortsætter med at være en associe- ret virksomhed eller et joint venture. 15.7 Præsentation I balancen klassificeres investeringen som et langfristet aktiv, medmindre investeringen er klassi- ficeret som aktiver bestemt for salg i henhold til IFRS 5. Summen af de samlede investeringer i associererede virksomheder og joint ventures som måles efter indre værdis metode præsenteres samlet i balancen. I resultatopgørelsen skal investors andel af resultat af investeringer i associerede virksomheder og joint ventures præsenteres samlet. Den andel af resultatet, der medtages i årsregnskabet, skal være efter skat. Der findes ikke noget udtrykkeligt krav i standarden om, hvor i resultatopgørelsen andelen af re- sultatet fra investeringer i associerede virksomheder og joint ventures skal præsenteres, og i prak- sis ses forskellige løsninger. Der ses præsentation af andelen af resultatet fra associerede virk- somheder og joint ventures som en del af resultat fra primær drift, når investeringen indgår i virk- somhedens ordinære drift, mens andre virksomheder præsenterer det som en del af de finansielle poster eller mellem resultat fra primær drift og finansielle poster. Det er noget uklart, om en nedskrivning af investeringen i en associeret virksomhed eller et joint venture skal præsenteres som en del af investors andel af resultatet eller adskilt fra resultatande- len. I praksis har begge løsninger fået en vis grad af accept. 15.8 Præsentation og oplysninger IAS 28 indeholder ingen noteoplysningskrav. Alle krav til supplerende oplysninger om investerin- ger i dattervirksomheder, joint arrangements, associerede virksomheder og konsoliderede og ikke- konsoliderede strukturerede virksomheder fremgår af noteoplysningsstandarden IFRS 12 Noteop- lysninger vedrørende investeringer i andre virksomheder , og er gennemgået i kapitel 17 Noteop- lysninger vedrørende investeringer i andre virksomheder .
EY | IFRS og danske årsrapporter | 233
Made with FlippingBook - Share PDF online