IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 16 Joint arrangements

sin bestemmende indflydelse. Hvis dette er tilfældet, foreligger der ikke fælles kontrol, og IFRS 11 finder således ikke anvendelse. Det er ved vurderingen af kontrol vigtigt at vurdere:

Aftalens formål og struktur.

► Hvad er de relevante aktiviteter, og hvordan træffes der beslutning om disse.

► Eksisterer der rettigheder, som giver en deltager mulighed for at styre de relevante aktivite- ter. ► Er nogle af parterne eksponeret over for eller har ret til variable afkast fra sin deltagelse i arrangementet.

► Har en af partnerne mulighed for at bruge sin indflydelse til at påvirke sit afkast fra ordningen.

16.4.2 Beskyttelsesrettigheder

Beskyttelsesrettigheder defineres i IFRS 10 og er rettigheder, som er udformet for at beskytte interesserne hos dem, som besidder rettighederne, uden at det giver dem beføjelser over virksom- heden. Indehavere af disse rettigheder opnår derfor ikke kontrol over virksomheden og kan der- med heller ikke hindre andre parter i at få kontrol over virksomheden.

IFRS 10.B26- B27

Ved vurderingen af, hvorvidt to eller flere parter har fælles kontrol over et arrangement, skal det derfor tages i betragtning, om de rettigheder, som de enkelte deltagere besidder, er:

► Beskyttelsesrettigheder – dette kan indikere, at andre deltagere kontrollerer arrangementet i fællesskab, og disse deltagere kan have fælles kontrol. ► Rettigheder, der er reelle og har substans – dette kan indikere at rettighederne forhindrer, at de andre parter har fælles kontrol og kan muligvis give indehaveren af disse rettigheder kon- trol over virksomheden.

Eksempel på beskyttelsesrettigheder og fælles kontrol

Investor A

Investor C

Investor B

30 %

30 %

40 %

Virksomhed D

Investor A, B og C indgår en aftale om at udøve aktiviteter i Virksomhed D. Ifølge aftalen skal investor A og B være enige om alle beslutninger om de relevante aktiviteter i Virksomhed D. Det kræves imidlertid ikke, at Investor C er enig i disse beslutninger. Investor C har derimod vetoret vedrørende udstedelse af gælds- og egenkapitalinstrumenter. Investor C's vetoret med hensyn til udstedelse af gælds- og egenkapitalinstrumenter anses for at være en beskyttelsesrettighed, da rettigheden har som formål at beskytte Investor C uden at give Investor C beføjelser til at styre de aktiviteter i Virksomhed D, som i størst grad påvirker afkastet fra virksomheden.

EY | IFRS og danske årsrapporter | 237

Made with FlippingBook - Share PDF online