Kapitel 1 Den regnskabsmæssige begrebsramme (Conceptual Framework)
opstå tvivl om troværdig præsentation, hvis der er stor usikkerhed knyttet til målingen af aktivet eller forpligtelsen.
Det er virksomheden, der skal vurdere, om indregning vil medføre, at de finansielle oplysninger er relevante og medfører troværdig præsentation.
Når et aktiv eller en forpligtelse ikke længere opfylder definitionerne på et aktiv eller en forplig- telse i begrebsrammen skal virksomheden ophøre (derecognise) med at indregne aktivet eller for- pligtelsen. Ophør med indregning sker normalt i forbindelse med, at en virksomhed taber kontrol- len over et aktiv, eller virksomheden ikke længere er part i dele eller hele forpligtelsen. I nogle tilfælde kan det ligne, at virksomheden overfører et aktiv eller en forpligtelse til en anden virksomhed, men hvor dette ikke fører til ophør med indregning af aktivet eller forpligtelsen. Dette kan være tilfældet, når virksomheden har overført aktivet, men stadigvæk er eksponeret over for de væsentligste udsving i aktivets værdi, og derfor stadig kontrollerer aktivet, eller hvis virksom- heden har forpligtet sig til at tilbagekøbe aktivet på et senere tidspunkt. I sådanne tilfælde vil det ikke medføre troværdig præsentation at ophøre med indregning af aktivet eller forpligtelsen.
Ophør med indregning
1.3.6 Måling
Den regnskabsmæssige begrebsramme beskriver to metoder for måling af aktiver og forpligtelser:
Målemetoder
► Historisk kostpris - et aktiv eller en forpligtelse måles baseret på transaktionsprisen og gen- måles ikke medmindre aktivet værdiforringes eller forpligtelsen ophører ► Aktuel værdi (dagsværdi, kapitalværdi eller aktuel kostpris) - et aktiv eller en forpligtelse måles baseret på information, der reflekterer forholdene på målingstidspunktet Den regnskabsmæssige begrebsramme beskriver ikke, hvornår ovenstående metoder finder anven- delse, men beskriver hvilke faktorer, som en virksomhed skal overveje ved fastlæggelse af måle- metode. Når virksomheden fastlægger, hvilken målemetode der skal anvendes for et aktiv eller en forpligtelse og tilhørende indtægter eller omkostninger, skal virksomheden vælge den måleme- tode, der vil føre til, at der præsenteres brugbar information (relevans og troværdig præsentation) i balance og resultatopgørelse for de primære regnskabsbrugere. 1.3.7 Præsentation og noteoplysninger Årsregnskabet er i den regnskabsmæssige begrebsramme anset som et kommunikationsværktøj, hvori virksomheden præsenterer og noteoplyser information om aktiver, forpligtelser, egenkapital, indtægter og omkostninger. Virksomheden præsenterer typisk aggregerede informationer i resultatopgørelse og i balancen med mere detaljerede specifikationer og informationer i de tilhørende noter. Begrebsrammen in- deholder nogle overordnede koncepter for, hvordan virksomheden aggregerer poster, der er af samme art, og separerer poster, der har forskellige karakteristika, herunder hvordan virksomhe- den præsenterer information på en relevant og troværdig måde, således at information ikke skjules eller opdeles på en unødvendig detaljeret måde. Der er i begrebsrammen fokus på effektiv kommunikation, da dette ifølge IASB vil medføre infor- mation, som er mere relevant for de primære regnskabsbrugere og sikrer en mere troværdig præ- sentation af årsregnskabets elementer. Effektiv kommunikation kan fremmes ved at virksomheden i stedet for at fokusere på reglerne i standarderne mere fokuserer på formålet med oplysningerne, medtager virksomhedsspecifikke oplysninger i stedet for generisk information, og ikke medtager den samme information flere steder i årsregnskabet.
Effektiv kommuni- kation
Der har i den senere tid været stort fokus på effektiv kommunikation i årsregnskaberne, og flere virksomheder er begyndt at se på alternative måder at præsentere regnskabsoplysninger på.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 25
Made with FlippingBook - Share PDF online