IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 17 Noteoplysninger vedrørende interesser i andre virksomheder

Hvis investeringsvirksomheden har dattervirksomheder som konsolideres, fordi dattervirksomhe- den ikke er en investeringsvirksomhed og aktiviteterne i dattervirksomheden er at assistere inve- steringsvirksomheden med sine aktiviteter, finder oplysningskravene for dattervirksomheder i IFRS 12 anvendelse.

Investeringsvirksomheder skal for hver dattervirksomhed, som ikke er konsolideret oplyse føl- gende:

IFRS 12.19B

Navn

Hjemsted

► Ejerandele og stemmerettigheder, hvis disse er forskellige fra ejerandelen

Hvis en investeringsvirksomhed er modervirksomhed til en anden investeringsvirksomhed, skal virksomheden også oplyse navn og ejerandele (og stemmerettigheder, hvis disse er forskellige fra ejerandelen) for investeringer, der er kontrolleret af dattervirksomheden.

IFRS 12.19C

En virksomhed, som falder ind under definitionen på investeringsvirksomhed, eller en virksomhed som ikke længere er en investeringsvirksomhed, skal oplyse, at virksomhedens aktiviteter har æn- dret karakter og årsagen hertil. Derudover skal virksomheden oplyse den finansielle indvirkning af ændringen, herunder: ► Dagsværdien og datoen for ændring af status for dattervirksomheder, som ikke længere kon- solideres ► Den regnskabsmæssige gevinst eller tab fra ændringen beregnet i overensstemmelse med IFRS 10 ► Den linje hvori gevinst eller tab er indregnet i resultatopgørelsen, hvis denne ikke præsenteres på en separat linje i opgørelsen. Investeringsvirksomheden skal oplyse arten og omfanget af væsentlige begrænsninger i adgangen til at overføre likvider til investeringsvirksomheden eller tilbagebetale lån ydet til ikke-konsolide- rede dattervirksomheder. Derudover skal der oplyses om hæftelser eller intentioner om at yde finansiel eller anden assistance til ikke-konsoliderede dattervirksomheder, eller assistance til dat- tervirksomheden med at identificere muligheder for at opnå ekstern finansiering.

IFRS 12.9B

IFRS 12.19D-E

Hvis virksomheden indenfor regnskabsperioden har ydet finansiel støtte eller anden assistance til ikke-konsoliderede dattervirksomheder, uden at være kontraktuelt påkrævet hertil, skal virksom- heden oplyse arten og størrelsen af den finansielle støtte og årsagen hertil.

En investeringsvirksomhed skal oplyse om aftaler, som kan kræve, at investeringsvirksomheden eller dens ikke-konsoliderede dattervirksomheder skal yde finansiel støtte til ikke-konsoliderede kontrollerede strukturerede virksomheder, herunder hvilke begivenheder og omstændigheder der kan eksponere virksomheden over for tab. Hvis en investeringsvirksomhed eller en af dens ikke-konsoliderede dattervirksomheder i regn- skabsåret har ydet finansiel støtte eller anden assistance til en ikke-konsolideret struktureret en- hed, som investeringsvirksomheden ikke havde kontrol over, uden at være kontraktuelt forpligtet hertil, og dette har medført, at investeringsvirksomheden som følge af støtten/assistancen opnår kontrol over den strukturerede enhed, skal investeringsvirksomheden oplyse om årsagen hertil.

IFRS 12.19F

IFRS 12.19G

EY | IFRS og danske årsrapporter | 251

Made with FlippingBook - Share PDF online