Kapitel 18 Varebeholdninger
18 Varebeholdninger
18.1 Indledning Den regnskabsmæssige behandling af varebeholdninger fremgår af IAS 2 Varebeholdninger . Standarden er sidst opdateret i 2003 med det primære formål at forbyde anvendelse af last-in, first-out-princippet (LIFO) til måling af varebeholdninger. Derudover blev referencer til ordet matching ligeledes fjernet. For mange virksomheder udgør varebeholdninger og vareforbrug væsentlige beløb og vedrører virksomhedens kerneaktiviteter. Formålet med dette kapitel er at beskrive kravene i IAS 2 med hovedvægten på principperne for indregning, måling og præsentation af varebeholdninger og va- reforbrug.
18.2 Anvendelsesområde og definitioner
Varebeholdninger er aktiver:
IAS 2.6 Definition af varebehold- ninger
► som besiddes til videresalg som led i det normale forretningsforløb
► under fremstilling med henblik på et sådant salg, eller
► i form af råvarer og hjælpematerialer til brug i produktionsprocessen eller levering af tjene- steydelser
Reglerne om måling i IAS 2 finder ikke anvendelse for mæglere ("brokere" og "tradere"), som indregner varebeholdninger til dagsværdi fratrukket salgsomkostninger, og producenter af biologiske aktiver, der måler de biologiske aktiver i overensstemmelse med IAS 41 Biologiske aktiver . Det er kun reglerne for måling i IAS 2, som ikke finder anvende, hvorfor indregnings- bestemmelserne og oplysningskravene i standarden finder anvendelse. Varebeholdninger omfatter mere end blot traditionelle varebeholdninger, herunder eksempelvis grunde, som anskaffes med henblik på videresalg som led i virksomhedens normale forretnings- forløb. Det er ikke aktivets karakteristika, men virksomhedens hensigt med aktivet, der afgør, om det skal anses som en del af virksomhedens varebeholdningerne. Eksempelvis kan en bilforhandler besidde både personbiler, som benyttes i virksomhedens drift, og som derfor klassificeres som materielle aktiver i henhold til IAS 16 Materielle aktiver , og personbiler, som besiddes med henblik på videresalg, og som derfor klassificeres som varebeholdninger. I kapitel 13 Materielle aktiver gives der eksempler på afgrænsningen mellem varebeholdninger og materielle aktiver, herunder eksempler på aktiver, som skal fordeles mellem varebeholdninger og materielle aktiver. Varebeholdninger er aktiver, som benyttes som led i virksomhedens normale forretningsforløb. I nogle tilfælde kan der gå mere end 12 måneder fra anskaffelse til videresalg, men varebeholdnin- gerne klassificeres alligevel som varebeholdninger, så længe de indgår i det normale forretnings- forløb.
Hensigt påvirker klassifikation
18.3 Indregning
Varebeholdninger indregnes i balancen som varebeholdninger, indtil de sælges. Når varebehold- ninger sælges, og den tilknyttede omsætning indregnes i resultatopgørelsen, skal den regnskabs- mæssige værdi af vareforbruget indregnes som en omkostning. Mange virksomheder anvender imidlertid andre praktiske tilgange i forbindelse med den løbende regnskabsmæssige behandling, fx løbende indregning i resultatopgørelsen af varekøb med indregning af forskydninger i varebe- holdningerne ved regnskabsperiodens afslutning.
IAS 2.34 Indregning
EY | IFRS og danske årsrapporter | 257
Made with FlippingBook - Share PDF online