Kapitel 2 Præsentation af årsregnskaber
Del 2 Generelle forhold 2
Præsentation af årsregnskaber
En virksomheds årsregnskab har historisk set været den vigtigste kommunikationskanal mellem virksomheden og aktiemarkedet. Den digitale udvikling har gjort det stadigt lettere at få adgang til information. Kombineret med løbende rapportering i form af kvartals- eller halvårsregnskaber, børsmeddelelser og anden kommunikation til offentligheden har dette medført, at de primære regnskabsbrugere er bekendt med nogle af oplysningerne i årsregnskabet, før det offentliggøres. Man kan stille spørgsmålstegn ved, om regnskabet mister sin relevans. Nogle analytikere har hæv- det, at årsregnskaberne fremstår som en markedsføringsbrochure for virksomhederne og deres ledelse. Samtidig hævdes det, at de nyttige oplysninger er svære at tilgå, selv for erfarne regn- skabsbrugere. Der har i en årrække været stort fokus på at opnå bedre formidling af finansiel information. Indfø- relsen af IFRS i 2005 gjorde regnskabsaflæggelsen for børsnoterede virksomheder mere kompleks, både med hensyn til anvendelse af reglerne for indregning og måling og som følge af omfanget og kompleksiteten af oplysninger i årsregnskabet. IFRS-standarderne indeholder omfattende og de- taljerede krav til oplysninger, der skal gives i årsregnskabet, og ønsket om at efterleve standar- derne har medført, at mange virksomheder giver omfattende og komplekse noteoplysninger. Det virker som om, at flere regnskabsaflæggere ikke anvender muligheden for at undlade information, som ikke er væsentlig. Der er en risiko for, at vigtig information ikke når ud til brugerne af regn- skabet, fordi den forsvinder i de omfattende oplysninger, som er af generel karakter og ikke er væsentlige. Reglerne om præsentation af årsregnskaber fremgår af IAS 1 Præsentation af årsregnskaber . For- målet med dette kapitel er at beskrive de generelle krav i IAS 1 i relation til generelle forhold i årsregnskabet, introducere komponenterne i et fuldstændigt årsregnskab, anvendt regnskabsprak- sis og noter, herunder gives en række praktiske tips. De grundlæggende forudsætninger i IAS 1 er ikke en del af dette kapitel, men fremgår af kapitel 9 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regn- skabsmæssige skøn og fejl . Generelt om årsregnskabet IFRS fokuserer primært på koncernregnskabet, men reglerne finder også med de fornødne tilpas- ninger anvendelse på moderselskabsniveau og for separate årsregnskaber. Vi anvender i det ef- terfølgende begrebet årsregnskab for alle typer regnskaber, medmindre andet fremgår. 2.1 IAS 1 indeholder de generelle retningslinjer for, hvad et årsregnskab skal indeholde for at sikre sammenlignelighed med virksomhedens årsregnskaber for tidligere perioder, og sammenlignelig- hed til årsregnskaber fra andre virksomheder fra samme branche. Standarden indeholder de over- ordnede krav til et årsregnskab, herunder årsregnskabets struktur og minimumskrav til indhold, samt definitionen af væsentlighed. Kravene til regnskaber for delperioder (interim financial state- ments) er gennemgået i kapitel 34 Delårsregnskaber ). IAS 1 beskriver de overordnede principper relateret til anvendt regnskabspraksis, mens IAS 8 An- vendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl behandler de detaljerede for- hold om anvendt regnskabspraksis, herunder ændringer i anvendt regnskabspraksis og skøn, samt korrektion af fejl. Anvendt regnskabspraksis gennemgås nærmere i kapitel 9 Anvendt regnskabs- praksis, ændringer i regnskabsmæssige skøn og fejl . I dette kapitel behandles begrebet væsentlig- hed nedenfor.
Generelle retningslinjer
IFRS indeholder ikke krav til ledelsesberetningen, men IASB har offentliggjort en udtalelse (Prac- tice Statement 1: Management Commentary – A Framework for Presentation ), der beskriver en
EY | IFRS og danske årsrapporter | 27
Made with FlippingBook - Share PDF online