Kapitel 20 Nedskrivning af langfristede aktiver og goodwill
20.3 Opdeling i pengestrømsfrembringende enheder (CGU'er)
20.3.1 Identifikation af CGU'er
Nedskrivningstests og beregning af genindvindingsværdi foretages for hvert enkelt aktiv, hvis ak- tivet har indgående pengestrømme, der som udgangspunkt er uafhængige af pengestrømme fra andre aktiver. Hvis aktivet ikke frembringer uafhængige indgående pengestrømme, foretages ned- skrivningstesten for den CGU, som aktivet tilhører. En CGU er den mindste identificerbare gruppe af aktiver, der frembringer pengestrømme til virk- somheden, som i al væsentlighed er uafhængig af pengestrømme fra andre aktiver eller grupper af aktiver. Et aktiv, som indgår i en CGU, fordi aktivet ikke frembringer uafhængige pengestrømme, kan have en individuel dagsværdi. Der skal ikke nødvendigvis foretages nedskrivning af aktivet, selvom dags- værdien med fradrag af salgsomkostninger er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Kun hvis genindvindingsværdien for den CGU, som aktivet tilhører, er lavere end den regnskabsmæssige værdi for CGU'en, foreligger der et tab ved værdiforringelse, som eventuelt vil medføre en ned- skrivning af det pågældende aktiv.
Identifikation af indgående pengestrøm- me
Eksempel på dagsværdi med fradrag af afhændelsesomkostninger
Det er generelt nedgangstider på ejendomsmarkedet, og en virksomhed oplever, at dagsværdien af dens nye hovedkontor er lavere end den regnskabsmæssige værdi. Dette behøver dog ikke være af betydning for kapitalværdien af den CGU, som hovedkontoret indgår i. Hvis kapitalvær- dien af CGU'en er højere end den regnskabsmæssige værdi af CGU'en, foreligger der ikke et tab ved værdiforringelse af hovedkontoret, hvis hovedkontorets kapitalværdi ikke anses for at være tæt på dets dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger (IAS 36.67). Fastsættelsen af CGU'en på det rigtige niveau er af stor betydning for vurderingen af behov for nedskrivning. Hvis CGU'en fastsættes på et for lavt niveau, vil et aktiv fejlagtigt kunne blive ned- skrevet, selvom der ikke foreligger værdiforringelse for den CGU, som aktivet skulle være allokeret til. Hvis CGU'en fastsættes på et for højt niveau, kan værdistigninger i enkeltaktiver/CGU'er opveje værdiforringelser på andre aktiver/CGU'er, så der ikke foretages nedskrivning af aktiver/CGU'er, der skulle være nedskrevet. Opdelingen i CGU'er kan ikke blive på et lavere niveau end et niveau, hvor hver indtægtsstrøm kan identificeres og overvåges, fx kan det være vanskeligt at identificere en uafhængig pengestrøm på et lavere niveau end en fabrik, men en fabrik kan individuelt udgøre en CGU eller indgå i en CGU sammen med andre aktiver, afhængigt af, hvordan ledelsen overvåger og styrer fabrikken. Det giver sig selv, at identifikationen af en virksomheds CGU'er involverer en grad af skøn, der afhænger af, hvordan ledelsen overvåger virksomhedens aktiviteter. Ved vurdering af, hvorvidt pengestrømme til virksomheden fra et aktiv/en CGU i al væsentlighed er uafhængige af penge- strømme fra andre aktiver/CGU'er, skal der tages hensyn til forskellige faktorer, herunder: ► Hvordan ledelsen overvåger virksomhedens aktiviteter (eksempelvis efter produktgruppe, for- retningsområde, placering, distrikt eller region) ► Hvordan ledelsen træffer beslutninger om fortsat anvendelse eller afhændelse af virksomhe- dens aktiver og aktiviteter.
IAS 36.68
274 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online