IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 20 Nedskrivning af langfristede aktiver og goodwill

Forretningsmodel

Identifikation af CGU

Virksomhedens primære salgskanal er onlinesalg. Virksomheden har fy- siske butikker i udvalgte storbyer, men de er primært showrooms, så kunder har mulighed for at se varer, inden de bestiller dem online. Kun- derne har ikke mulighed for at købe varer i de fysiske butikker. Mæng- den af kunder som besøger butikker inden de foretager online køb, er lav.

Onlinesalget er en separat CGU, da den generer uafhængige pengestrømme. Da de fysiske butikker ikke generer penge- strømme, indgår de i den sam- lede CGU.

20.3.2 Allokering af goodwill til CGU'er Goodwill er pr. definition en residualpost, der ikke har uafhængige pengestrømme. Test for værdi- forringelse af goodwill kræver derfor, at goodwill allokeres til en CGU eller en gruppe af CGU'er. Dette er ikke den samme øvelse som at identificere CGU'erne. Derimod kan visse globale brands testes på koncernniveau, hvis de dækker hele koncernen og er således ikke omfattet af den samme begrænsning som goodwill. Goodwill opstår ved virksomhedssammenslutninger og skal på overtagelsestidspunktet allokeres til den CGU eller gruppe af CGU'er, der forventes at drage fordel af synergien ved virksomheds- sammenslutningen. Dette behøver ikke at være de samme CGU'er, som den overtagne virksomheds aktiver og forpligtelser allokeres til. Det fremgår endvidere, at hver enhed eller gruppe af enheder, som goodwillen allokeres til, skal: A) Repræsentere det laveste niveau i virksomheden, hvor goodwillen overvåges til interne ledel- sesformål B) Ikke være større end et driftssegment som defineret i IFRS 8 Driftssegmenter før sammenlæg- ning. Ud over de generelle retningslinjer for allokering af goodwill til CGU'er beskriver IAS 36 ikke nogen metode til allokering af goodwill til CGU'er. Der findes flere mulige metoder, herunder en direkte dagsværdi og en indirekte dagsværdi-allokeringsmetode. Under den direkte metode allokeres goodwill til CGU'er i forhold til, hvordan dagsværdien af aktiver allokeres til de forskellige CGU'er. Metoden er let at anvende, men den har den svaghed, at der ikke vil blive allokeret goodwill til CGU'er, hvortil der ikke allokeres aktiver og forpligtelser. Så- danne CGU'er kan dog fortsat drage fordel af synergier knyttet til virksomhedssammenslutningen. Den direkte metode kan imidlertid være en god tilgang i de tilfælde, hvor goodwill fordeler sig rimelig proportionelt med dagsværdien af identificerbare aktiver og forpligtelser. Under den indirekte metode beregnes dagsværdien af relevante CGU'er/grupper af CGU'er før og efter virksomhedssammenslutningen, og forskellen repræsenterer den goodwill, som skal alloke- res til den relevante CGU/gruppe af CGU'er. Metoden tager dermed hensyn til, at goodwill ikke nødvendigvis fordeler sig på CGU'er/grupper af CGU'er i samme forhold som dagsværdien af iden- tificerbare aktiver og forpligtelser, og kan i sådanne tilfælde være bedre egnet end den direkte metode, hvis der foreligger tilstrækkeligt pålidelige data/input til i øvrigt at benytte metoden. I forbindelse med virksomhedssammenslutninger kan det være krævende at indhente alle de nød- vendige oplysninger til at kunne identificere og måle overtagne aktiver og forpligtelser og dermed også goodwill. I sådanne tilfælde åbner IFRS 3.45 op for en målingsperiode på op til 12 måneder, i hvilken den overtagende virksomhed kan regulere de foreløbige beløb, der er indregnet for en virksomhedssammenslutning. IAS 36 anerkender, at det i sådanne situationer kan være vanskeligt at foretage en endelig alloke- ring af goodwill til en eller flere CGU'er, og det tillades derfor, at goodwill (eller en andel heraf) forbliver ikke-allokeret, hvilket skal oplyses og forklares i årsregnskabet. Den ikke-allokerede goodwill skal endeligt allokeres til en eller flere CGU'er inden udgangen af den efterfølgende

IAS 36.80 Allokering af goodwill

Direkte dagsværdi- metode til allokering

Indirekte dagsværdi- metode til allokering

Foreløbig allokering af goodwill

EY | IFRS og danske årsrapporter | 277

Made with FlippingBook - Share PDF online