Kapitel 20 Nedskrivning af langfristede aktiver og goodwill
Eksempel på goodwill der skal allokeres til en afhændet aktivitet
En virksomhed sælger en aktivitet, som var en del af en større CGU. CGU'en har en goodwill før afhændelsen på 20 mio. DKK. Vederlaget for den afhændede aktivitet udgør 100 mio. DKK. Gen- indvindings-værdien for den resterende CGU'er, der fastholdes, estimeres til at udgøre 300 mio. DKK. Goodwill kan ikke identificeres eller tilknyttes aktiver eller en gruppe af aktiver på et ni- veau, som er lavere end CGU'en.
Goodwill på 5 mio. DKK (20 x 100 / (100 + 300)) allokeres til den regnskabsmæssige værdi af den afhændede aktivitet.
I praksis er det sjældent, at en anden metode vil være bedre end relativ dagsværdi-metoden. Det er fx ikke relevant, at genindvindingsværdien af den fastholdte del af CGU'en overstiger den regn- skabsmæssige værdi inkl. den oprindelige goodwill. Hvis det er muligt at argumentere for, at en anden metode bedre afspejler den goodwill, som er tilknyttet den afhændede aktivitet, kan dette indikere, at goodwill oprindelig er allokeret fejlagtigt.
Hvis en virksomhed køber en aktivitet, integrerer den med en eksisterende CGU og umiddelbart efter afhænder en tabsgivende aktivitet inden for den CGU, kan det være relevant at benytte en anden metode end allokering baseret på relative dagsværdier.
IAS 36.BC156
Omstruktureringer
Omstruktureringer vil ofte kunne påvirke sammensætningen af CGU'er og derfor medføre, at good- will skal reallokeres til de nye CGU'er. Den nye allokering skal udføres ved hjælp af den relative dagsværdi-metode svarende til den, der benyttes, når en virksomhed afhænder en aktivitet inden for en CGU, medmindre virksomheden kan dokumentere, at en anden metode bedre afspejler den goodwill, som er tilknyttet de omstrukturerede enheder.
IAS 36.87 Reallokering af goodwill
Eksempel på reallokering af goodwill i forbindelse med omstrukturering
En virksomhed har en CGU A, der skal reallokeres og integreres i tre andre CGU'er (CGU B, CGU C og CGU D). CGU A har en goodwill på 160 DKK. Eftersom goodwillen ikke kan allokeres til aktiver på et niveau, som er lavere end CGU A, bliver den reallokeret til CGU B, CGU C og CGU D baseret på den relative dagsværdi af de tre grupper af aktiver, som skal overføres fra CGU A. Genindvindingsværdien af disse tre grupper af aktiver i CGU A før integrering med de andre CGU'er var henholdsvis 200 DKK, 300 DKK og 500 DKK. Som følge deraf bliver goodwillen på 160 DKK reallokeret til CGU'erne B, C og D med henholdsvis 32 DKK, 48 DKK og 80 DKK.
Det skal bemærkes, at det er genindvindingsværdien og ikke den regnskabsmæssige værdi, der ligger til grund for den forholdsmæssige allokering af goodwill.
Nogle omstruktureringer kan medføre, at CGU'er slås sammen, og dermed at goodwill vil blive testet på et højere niveau ved den næste årlige nedskrivningstest. I de tilfælde er det vigtigt at huske, at goodwill ikke blot skal testes for værdiforringelse årligt, men hver gang der foreligger indikationer på værdiforringelse. Hvis der foreligger indikationer på værdiforringelse på omstruk- tureringstidspunktet, skal der foretages en nedskrivningstest, og eventuelle nedskrivninger skal indregnes, før reallokeringen gennemføres.
EY | IFRS og danske årsrapporter | 279
Made with FlippingBook - Share PDF online