Kapitel 2 Præsentation af årsregnskaber
begrebsramme for udarbejdelse af en ledelsesberetning under IFRS. Udtalelsen er ikke obligato- risk, da mange lande har udstedt særregler om indholdet af ledelsesberetningen. I Danmark er ledelsesberetningen en del af kravene til en årsrapport, og fremgår af IFRS-bekendtgørelsen, som er nærmere beskrevet i kapitel 36 Danske særkrav til IFRS-årsrapporter .
Et fuldstændigt årsregnskab består af:
Årsregn- skabets komponenter
► En opgørelse af virksomhedens finansielle stilling ved regnskabsårets afslutning (se kapitel 11 Generelt om balancen ) ► En resultatopgørelse og opgørelse af anden totalindkomst for regnskabsåret (se kapitel 23 Generelt om totalindkomstopgørelsen )
► En egenkapitalopgørelse for regnskabsåret
► En pengestrømsopgørelse for regnskabsåret (se kapitel 3 Pengestrømsopgørelse )
► Noter indeholdende den væsentligste anvendte regnskabspraksis samt andre forklarende in- formationer.
Vi anvender begrebet primære opgørelser som et samlet begreb for balancen, resultatopgørelsen, opgørelse af anden totalindkomst, egenkapitalopgørelsen og pengestrømsopgørelsen. Det er et krav i IAS 1, at alle de primære opgørelser og noter ikke fremhæves mere end andre.
En virksomhed, som udarbejder årsregnskab i overensstemmelse med IFRS, skal i årsregnskabet oplyse, at årsregnskabet er udarbejdet i fuld overensstemmelse med IFRS. Det er således ikke muligt for en virksomhed at plukke elementer af reglerne i IFRS i kombination med andre regn- skabsregler. IFRS-aflæggere i Danmark vil i tilknytning til denne oplysning oplyse, at årsregnskabet også opfylder yderligere danske krav for den regnskabsklasse, som virksomheden aflægger års- regnskab efter, og eventuelt yderligere regler for danske børsnoterede virksomheder. IAS 1 kræver, at en virksomhed som hovedregel skal offentliggøre en årsrapport hvert år. Ved ændring af regnskabsår kan årsregnskabet dog dække mere eller mindre end 12 måneder. Kravet skal forstås, så en årsrapport under normale omstændigheder skal dække 12 måneder og omfatte den samme periode hvert år. Der findes dog årsregnskaber i visse brancher, som udarbejder efter en 52 ugers model, hvor årsregnskabet hvert år omfatter 52 uger, men hvor balancedagen deraf flytter sig en smule fra regnskabsperiode til regnskabsperiode. De primære opgørelser og noter dækker som udgangspunkt kun et enkelt regnskabsår, men der er også krav om sammenligningstal. Der skal afgives sammenligningstal for mindst ét regnskabsår (foregående regnskabsår), men det er tilladt, at medtage ekstra sammenligningstal, hvis virksom- heden vurderer, at dette kan give yderligere relevant information for de primære regnskabsbru- gere. Der skal gives beskrivende supplerende oplysninger fra foregående regnskabsår, hvis disse er re- levante for at kunne forstå det indeværende regnskabsår. Der er også krav om præsentation af en balance ved starten af det foregående regnskabsår, når virksomheden implementerer en ny regn- skabspraksis med tilbagevirkende kraft, foretager en tilpasning (restatement) som følge af en kon- stateret fejl i årsregnskabet med tilbagevirkende kraft eller reklassificerer poster i årsregnskabet, og disse ændringer har væsentlig indvirkning på balancen. Læs mere om ændringer i anvendt regn- skabspraksis og korrektion af fejl i kapitel 9 Anvendt regnskabspraksis, ændringer i regnskabsmæs- sige skøn og fejl . 2.2 Totalindkomstopgørelsen Alle ændringer i nettoaktiver (bortset fra kapitaltilførsel og udlodninger) er en del af virksomhe- dens finansielle performance. Den finansielle performance præsenteres i virksomhedens totalind- komstopgørelse, der består af en resultatopgørelse og en opgørelse af anden totalindkomst, som kan præsenteres særskilt eller samlet.
Fuld overholdelse af IFRS
Supplerende oplysninger
28 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online