Kapitel 20 Nedskrivning af langfristede aktiver og goodwill
20.5.1 Kapitalværdi
Kapitalværdi er nutidsværdien af de fremtidige pengestrømme, som forventes at hidrøre fra et aktiv eller en pengestrømsfrembringende enhed. Kapitalværdien beregnes ved brug af en metode, hvor man:
IAS 36.30 Kapitalværdi
► Foretager et skøn over de fremtidige pengestrømme
► Diskonterer pengestrømmene med et markedsbaseret afkastkrav.
Beregningen af kapitalværdien har mange ligheder med en traditionel værdiansættelse, hvor der benyttes en forventet pengestrømsmetode, men IAS 36 har nogle konkrete krav til beregningen af kapitalværdi, som bevirker, at kapitalværdien kan afvige fra en traditionel markedsbaseret værdi- ansættelse. I forbindelse med beregning af kapitalværdien er der i nogen grad grundlag for at lægge vægt på virksomhedsspecifikke forudsætninger, men brugen af forudsætninger, der afviger fra markeds- synspunktet, skal alene være tilladt med grundlag i, at virksomheden kan udnytte det pågældende aktiv bedre end andre markedsdeltagere. Der er ikke grundlag for at erstatte et markedssynspunkt med et subjektivt og mere optimistisk syn på den fremtidige brancheudvikling. Kapitalværdien vil derfor normalt ikke afvige væsentligt fra CGU'ens dagsværdi. Sammenhængen mellem dagsværdi og kapitalværdi er nærmere beskrevet nedenfor.
Foretage et skøn over fremtidige pengestrømme
Når en virksomhed skal beregne kapitalværdien, skal den foretage et skøn over de fremtidige pen- gestrømme, virksomheden forventer at opnå fra aktivet/CGU'en og tage hensyn til forventninger om mulige ændringer i beløb eller tidspunkt for disse fremtidige pengestrømme.
IAS 36.30
Pengestrømmene dels op i en:
Budgetperiode
►
Terminalperiode
►
Pengestrømmene i den konkrete budgetperiode skal som udgangspunkt være baseret på ledelsens seneste finansielle budgetter/fremskrivninger. Den konkrete budgetperiode skal omfatte en peri- ode på højst fem år, medmindre en længere periode kan begrundes. Derefter fremskrives penge- strømmene ved at ekstrapolere budgetterne/fremskrivningerne. Dette omtales ofte som terminal- perioden. Terminalperioden repræsenterer nutidsværdien af pengestrømmene efter den konkrete budgetpe- riode. Terminalperioden kan repræsentere pengestrømme over en bestemt periode (fx penge- strømme fra år 5 til år 20) eller repræsentere nutidsværdien af uendelige pengestrømme. Penge- strømme med en fast løbetid er mest normalt ved nedskrivningstest af enkelte aktiver (fx skibe eller bygninger), mens uendelige pengestrømme er normalt ved nedskrivningstest af goodwill. Mange værdiansættelsesmodeller forudsætter, at parametrene i terminalperioden er i en langvarig stabil situation. Hvis dette ikke er tilfældet, skal man vurdere den effekt, dette vil have på termi- nalperioden – fx behov for opdeling i flere terminalperioder. Det er en grundlæggende forudsætning, at pengestrømmene er baseret på rimelige og dokumen- terbare forudsætninger, som repræsenterer ledelsens bedste skøn. Ledelsen skal kunne sikre over- ensstemmelse mellem tidligere resultater og fremtidige skøn og forklare afvigelser mellem histo- riske tal og den forventede fremtidige udvikling. Det skyldes bl.a. forventninger om prisudviklingen på markedet, forventninger om virksomhedens markedsandel, nye konkurrerende produkter m.v. Ekstern dokumentation skal tillægges mest vægt, og der skal derfor tages hensyn til eksterne ana- lyser af brancheudviklingen og den makroøkonomiske udvikling i øvrigt. Med hensyn til terminal- perioden anfører IAS 36 eksplicit, at der normalt skal anvendes en stabil eller faldende vækstrate, og at denne vækstrate ikke må overstige den langsigtede vækstrate for de produkter, brancher eller lande, som virksomhedens aktiviteter dækker. Vækstraten kan også være nul eller negativ.
IAS 36.33, 34, 36
282 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online