Kapitel 20 Nedskrivning af langfristede aktiver og goodwill
Grunden hertil er, at en virksomhed på langt sigt næppe kan vokse hurtigere end den samlede økonomi. Forskelle i afkastet mellem forskellige virksomheder og brancher ventes at aftage med tiden.
Ledelsen skal også kunne forklare eventuelle afvigelser mellem tidligere budgetter/prognoser og faktisk opnåede resultater. Vedtagne budgetter/prognoser kan ikke ukritisk lægges til grund i ned- skrivningstesten. Der kan være behov for reguleringer, fx hvis virksomheden har tradition for at være meget optimistisk i sin budgetplanlægning eller ikke i tilstrækkelig grad har taget hensyn til ekstern dokumentation.
Eksempel på sammenligning af budget mod historiske resultater
En virksomhed skal foretage en nedskrivningstest pr. 31. december 20#8 og skal i den forbin- delse vurdere, om de ledelsesgodkendte budgetter kan lægges til grund for nedskrivningstesten.
Virksomheden sammenligner de faktiske resultater for 20#7 med historiske budgetter for 20#7 og ser, at den historisk set har været meget optimistisk i sin budgetplanlægning:
Budgetår (DKK)
20#7 Budget
20#7 Realiseret
Realiseret/budget
20#6 20#5 20#4 20#3 20#2
120 200 300 400 500
100 100 100 100 100
83 % 50 % 33 % 25 % 20 %
I budgettet for året før (20#6) var der budgetteret med et resultat på 120 DKK for 20#7, mens det faktiske resultat blev på 100 DKK. Når virksomheden kigger på ældre budgetter, var virk- somheden endnu mere optimistisk med hensyn til resultatet for 20#7. I 20#2 budgetterede virk- somheden med et resultat på 500 DKK for 20#7, mens det faktiske resultat kun blev 20 % af dette budgetterede resultat.
Virksomheden foretager en tilsvarende analyse for 20#6 og 20#5 og ser, at den også for tidli- gere år har været for optimistisk i sine budgetter.
Det er ikke unormalt, at historiske resultater afviger fra prognoser. Dette er ikke overraskende, da prognoser repræsenterer et punktestimat i et stort interval. Problemet er, når virksomheden laver et systematisk fejlskud. Brugen af formler for matematisk eller statistisk forventning (sandsynlig- hedsvægtet gennemsnit af forskellige udfald), har til hensigt at sikre mod systematisk fejl i prog- noserne. I mange tilfælde har virksomhederne ikke noget grundlag for at anvende statistiske me- toder til at beregne forventningsværdien for langsigtede prognoser. Det er ofte krævende at være neutral, når virksomheden skal vurdere fremtiden. Endvidere kan ledelsen have incitamenter, her- under i form af kompensationsordninger, der gør det endnu vanskeligere at være neutral. Ideelt set ønskes der at finde den matematiske eller statistiske forventningsværdi, men det er van- skeligt at identificere hele udfaldsintervallet og skønne pålidelige sandsynligheder for de forskel- lige udfald. Det er lettere for kortsigtede prognoser end for langsigtede prognoser. Mangel på langsigtede statistiske prognosemetoder medfører, at virksomhederne må anvende de analyseme- toder, de normalt anvender til driftsøkonomiske og strategiske beslutninger som fx investering og opkøb. I forbindelse med vurdering af forventningsværdier skal virksomhederne bruge alle tilgæn- gelige oplysninger og særligt oplysninger, som giver et repræsentativt grundlag for at vurdere fremtiden. Det er omdrejningspunktet i strategisk analyse. Et vigtigt værktøj i strategisk analyse er scenarieanalyser. Ofte ses det, at der i praksis udarbejdes et normalscenarie, som reguleres med en beskeden procentsats for at udtrykke et bedre og et dårligere udfald. Dette er som oftest ikke en god fremgangsmåde. Formålet med scenarieanalysen
EY | IFRS og danske årsrapporter | 283
Made with FlippingBook - Share PDF online