IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 20 Nedskrivning af langfristede aktiver og goodwill

er at indarbejde reel indsigt i og forståelse for så mange som muligt af de relevante variable fak- torer. Scenarier er hverken spådomme eller forudsigelser om, hvordan fremtiden faktisk vil se ud. Det er mere korrekt at betragte scenarier som systematiske og strukturerede beskrivelser af al- ternative og mulige fremtidsudfald. Scenarieanalyser er dermed et værktøj, der er nyttigt til at etablere en forventningsværdi, men det er lige så meget et subjektivt skøn. Der er imidlertid mange udfordringer med scenarieanalyser. Eksempelvis er der en risiko for, at "basisscenariet" er forkert, at centrale faktorer er blevet overset, at de variable er fejlagtigt væg- tet, at der ikke er taget hensyn til korrelationen mellem de variable m.v. Det kan også være, at ledelsens iboende optimisme har påvirket de sandsynligheder, der tillægges de forskellige udfald.

V: Vægtet værdi E(CF): Sandsynlighedsvægtet pengestrøm r: Afkastkrav t: År CFt: Pengestrøm i år

Skøn over fremtidige pengestrømme omfatter:

IAS 36.39

► Pengestrømme til virksomheden ("cash inflows") fra den fortsatte anvendelse af akti- vet/CGU'en. ► Pengestrømme fra virksomheden ("cash outflows"), som er nødvendige for at frembringe pen- gestrømme til virksomheden fra den fortsatte anvendelse af aktivet, og som direkte kan hen- føres eller på en rimelig og ensartet måde allokeres til aktivet/CGU'en. ► Eventuelle nettopengestrømme, der vil blive modtaget (eller betalt), ved afhændelse af aktivet ved udgangen af dets brugstid. I forbindelse med udgående pengestrømme er det vigtigt, at alle udgifter, der bidrager til fremti- dige pengestrømme til virksomheden, medregnes. Hvis der forventes vækst i de fremtidige indtæg- ter, skal de udgående pengestrømme afspejle nødvendige vedligeholdelsesinvesteringer og even- tuelt en påkrævet forhøjelse af arbejdskapitalen. Da en CGU er defineret som den mindste enhed, der frembringer uafhængige pengestrømme til virksomheden, vil alle indtægter normalt blive allo- keret til forskellige CGU'er. Der er ikke noget krav om, at en CGU skal frembringe uafhængige udgående pengestrømme fra virksomheden, og udgående pengestrømme omfatter både de penge- strømme, der direkte kan tilknyttes aktivet/CGU'en og de, der kan henføres på en rimelig og ens- artet måde.

284 | IFRS og danske årsrapporter | EY

Made with FlippingBook - Share PDF online