Kapitel 20 Nedskrivning af langfristede aktiver og goodwill
Det er også vigtigt at foretage en overordnet vurdering af, om det beregnede afkastkrav synes rimeligt og i overensstemmelse med markedets afkastkrav til den virksomhed/det aktiv, der skal testes for værdiforringelse.
IAS 36.A17- 18
Yderligere oplysninger om skat I henhold til IAS 36 skal vurderinger af nedskrivningsbehov foretages før skat. Det vil sige, at der skal benyttes pengestrømme før skat og afkastkrav før skat. Dette bør i princippet give samme resultat som en beregning efter skat, hvor pengestrømme efter skat er diskonteret med en diskon- teringssats efter skat. I praksis foretages beregningerne som regel efter skat, og dette er accep- tabelt, hvis beregningen er foretaget på en sådan måde, at den ikke afviger væsentligt fra en be- regning før skat. Det er vanskeligt at håndtere den skattemæssige behandling korrekt, uanset om beregningen foretages før eller efter skat. Udfordringen med en beregning før skat er, at det er krævende at beregne et afkastkrav før skat. CAPM og WACC beregnet, som beskrevet ovenfor, giver et afkastkrav efter skat. Afkastkravet før skat er ikke nødvendigvis det samme som afkastkrav efter skat opjusteret med skatteprocenten. Opjustering af skatteprocenten kan være en rimelig fremgangsmåde, forudsat at:
► Nedskrivningstesten gælder for et aktiv/en CGU med uendelige pengestrømme med ingen eller lav vækst, og
► De skattemæssige og regnskabsmæssige afskrivninger er rimelig identiske.
I beregningen efter skat giver det udfordringer at tage højde for udskudt skat. Der skal tages hen- syn til udskudte skattepositioner enten i pengestrømmene eller i den regnskabsmæssige værdi. Der er generelt to fremgangsmåder, der kan være acceptable i forbindelse med beregning efter skat: ► Indregn et faktisk skøn over skyldig skat i pengestrømmene (under hensyntagen til tilbagefør- sel af midlertidige forskelle) og tag højde for (nutidsværdien) af udskudt skat i den regnskabs- mæssige værdi af CGU'en. ► Indregn en estimeret skyldig skat baseret på en forudsætning om, at den skattemæssige værdi svarer til kapitalværdien. Til dette formål benyttes en iterativ beregning. Regnskabsmæssig værdi af CGU'en tager ikke højde for udskudt skat. For enkelte virksomheder kan det have stor betydning for nedskrivningstesten, at udskudt skat behandles korrekt. For virksomheder, hvor der er små forskelle mellem regnskabsmæssigt og skat- temæssigt resultat, vil man ofte kunne foretage praktiske forenklinger uden nogen væsentlig ef- fekt.
Hvis en virksomhed foretager nedskrivningstesten efter skat, skal den løbende oplyse sin tilsva- rende diskonteringssats før skat.
20.5.2 Dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger
Når der skal foretages et skøn over dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, skal dagsvær- dien skønnes i overensstemmelse med IFRS 13. Salgsomkostninger vurderes også i overensstem- melse med IFRS 13.
IFRS 13 Dagsværdi- måling
Dagsværdi er en markedsbaseret og ikke en virksomhedsspecifik måling, og det fremgår specifikt af IFRS 13, at der er tale om en salgspris (exit-pris). IFRS 13 definerer dagsværdi som den pris, der ville blive opnået ved salg af et aktiv eller betalt for at overdrage en forpligtelse i en normal transaktion mellem markedsdeltagere på målingstidspunktet.
For ikke-finansielle aktiver skal dagsværdien afspejle en markedsdeltagers højeste og bedste an- vendelse af aktivet, selvom dette ikke er i overensstemmelse med virksomhedens aktuelle anven- delse af aktivet. En virksomheds aktuelle anvendelse af et ikke-finansielt aktiv anses dog for at
Højeste og bedste anvendelse
EY | IFRS og danske årsrapporter | 289
Made with FlippingBook - Share PDF online