IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 20 Nedskrivning af langfristede aktiver og goodwill

Der er også nogle enkelte pengestrømme, der kan inkluderes i en dagsværdiberegning, hvis en markedsdeltager ville tage hensyn til disse, selvom de ikke kan medregnes i en kapitalværdibereg- ning:

► Fremtidige forbedringer eller opgraderinger, som vil forbedre aktivets/CGU'ens indtjening

► Omkostningsbesparelser som følge af fremtidig omstrukturering, som virksomheden endnu ikke har forpligtet sig til.

Dagsværdien kan derfor i enkelte tilfælde være højere end kapitalværdien.

Eksempel på værdi af nedslidt ejendom

En nedslidt ejendom lejes ud. Beregningen af kapitalværdien vil tage udgangspunkt i lejeindtæg- ter baseret på aktuelle markedsstandarder. Ved en dagsværdivurdering skal planlagte ombyg- ninger og opgraderinger tages i betragtning, hvis en markedsdeltager ville tage hensyn til ud- viklingspotentialet i en eventuel salgstransaktion.

20.5.4 Fastsættelse af den regnskabsmæssige værdi for en CGU Den regnskabsmæssige værdi af en CGU skal opgøres i overensstemmelse med opgørelsen af gen- indvindingsværdien. Ved en sammenligning af genindvindingsværdien og den regnskabsmæssige værdi for at vurdere eventuel værdiforringelse skal alle aktiver (og eventuelle forpligtelser), som bidrager til de pengestrømme, der er medregnet i vurderingen af genindvindingsværdien, medreg- nes i den regnskabsmæssige værdi. Hvis den regnskabsmæssige værdi undervurderes, fx hvis ak- tiver, der indgår i CGU'en, ikke medregnes, eller der fejlagtigt fratrækkes forpligtelser, vil det kunne medføre, at nedskrivningsbeløbet bliver lavere end den reelle værdiforringelse. Overensstemmelse mellem dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, kapitalværdi og regnskabsmæssig værdi Da genindvindingsværdien er det højeste beløb af dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger og kapitalværdi, skal disse værdier beregnes konsekvent. Dermed sikres det, at der kan foretages en meningsfuld sammenligning mellem dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger, kapitalværdi og den regnskabsmæssige værdi. I de tilfælde, hvor der skal foretages en nedskrivningstest af et en- kelt aktiv, vil der kun i få tilfælde være problemer med at sammenligne et ensartet grundlag, og det er en problemstilling, der i høj grad relaterer sig til nedskrivningstest af goodwill eller for en CGU, der består af en gruppe af aktiver.

IAS 36.75 Regnskabs- mæssig værdi

Den regnskabsmæssige værdi af en CGU skal som udgangspunkt ikke omfatte forpligtelser, med- mindre CGU'ens genindvindingsværdi ikke kan opgøres, uden at sådanne forpligtelser tages i be- tragtning.

IAS 36.75

Hvis virksomheden fx kun kan fastsætte dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger for et aktiv og en tilhørende forpligtelse, fordi en køber vil overtage forpligtelsen ved en eventuel afhændelse, fratrækkes forpligtelsens regnskabsmæssige værdi både ved opgørelsen af kapitalværdien og den regnskabsmæssige værdi.

IAS 36.78

EY | IFRS og danske årsrapporter | 291

Made with FlippingBook - Share PDF online