Kapitel 20 Nedskrivning af langfristede aktiver og goodwill
- Hvis der benyttes en diskonteret pengestrømsmodel, skal der også oplyses om:
Længden på prognoseperioden
-
Vækstrate ud over prognoseperioden
-
Diskonteringssats.
-
Niveau i dagsværdihierarkiet.
►
Som det fremgår ovenfor, er kravene til noteoplysninger stort set de samme, når genindvindings- værdien er baseret på kapitalværdi, og når genindvindingsværdien er baseret på dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger estimeret ved brug af en diskonteret pengestrømsmodel. Noteoplysningskravene gælder også, hvis genindvindingsværdien er baseret på dagsværdi med fradrag af salgsomkostninger baseret på eksterne værdivurderinger. Det vil sige, at de eksterne værdivurderinger skal indeholde tilstrækkeligt detaljerede oplysninger om værdiansættelsen til, at noteoplysningskravene kan overholdes. Nogle gange skaber dette udfordringer i praksis. Hvis goodwill eller immaterielle aktiver med udefinerbar brugstid er allokeret til flere CGU'er, og det allokerede beløb pr. CGU ikke er væsentligt sammenlignet med den samlede regnskabsmæssige værdi af virksomhedens goodwill eller immaterielle aktiver med udefinerbar brugstid, er der ikke noget krav om at give oplysninger pr. CGU. Der er dog krav om at give i al væsentlighed de samme oplysninger for en gruppe af CGU'er, som tilsammen har væsentlig goodwill eller immaterielle ak- tiver med udefinerbar brugstid, hvis vurderinger af nedskrivningsbehov for denne grupper af CGU'er er baseret på den (de) samme væsentligste forudsætning(er). Standarden sætter endvidere krav om en følsomhedsanalyse, hvis en ændring inden for et rimeligt mulighedsområde af en forudsætning vil medføre nedskrivning af aktivet eller CGU'en eller en gruppe af CGU'er, som tilsammen har væsentlig goodwill eller immaterielle aktiver med udefiner- bar brugstid. I sådanne tilfælde skal der oplyses om:
IAS 36.135
► Det beløb, hvormed genindvindingsværdien overstiger den regnskabsmæssige værdi (headroom).
► De værdier, der er henført til den relevante forudsætning.
► Det beløb, hvormed værdien af den relevante forudsætning skal ændres, for at genindvindings- værdien bliver lig med den regnskabsmæssige værdi (break even-niveau).
Det anføres specifikt i IAS 36, hvilke følsomhedsoplysninger der skal gives i de tilfælde, hvor føl- somhedsanalyser er påkrævet. I praksis ses det ofte, at mange virksomheder ikke udarbejder føl- somhedsoplysninger fuldt ud i overensstemmelse med standarden. Eksempelvis er det i praksis ikke ualmindeligt at oplyse om virkningerne på genindvindingsværdien, hvis en forudsætning æn- dres med X %, mens standarden kræver, at der oplyses om "break even-niveau". Der er også en del, som ikke oplyser om "headroom", hvilket medfører, at eventuelle oplysninger om ændring i genindvindingsværdien er meget lidt anvendelig for regnskabsbrugeren. Standarden kræver kun en følsomhedsanalyse ved ændring af en enkelt forudsætning. Der er ikke noget krav om at vise den samlede effekt af, at flere forudsætninger ændrer sig samtidig. Der er dog ingen tvivl om, at dette er interessant og relevant information for regnskabsbrugeren, og der- med information, som enkelte virksomheder vælger at give.
Oplysning om følsomhed
EY | IFRS og danske årsrapporter | 297
Made with FlippingBook - Share PDF online