IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 21 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

Eksempel på eventualforpligtelse

Efter et bryllup i 20#1 døde 10 personer som følge af madforgiftning, muligvis fra varer, som var solgt af Virksomhed A. Virksomhed A bliver inspiceret, og det er muligt, at der vil blive rejst erstatningskrav. Virksomheden bestrider, at den har en forpligtelse som følge af denne begiven- hed. Helt frem til at regnskabet for 20#1 bliver godkendt til offentliggørelse, er virksomhedens juridiske rådgivere af den opfattelse, at det er sandsynligt (dvs. at der er mere end 50 % sand- synlighed for), at virksomheden vil blive frifundet i sagen. Virksomhed A har dermed en mulig, men ikke sandsynlig, forpligtelse pr. 31. december 20#1 og vurderer, at der er tale om en even- tualforpligtelse.

Definitionen af eventualforpligtelser omfatter dernæst aktuelle forpligtelser, som eksisterer uaf- hængigt af et bestemt fremtidigt udfald, men hvor kravene til sandsynlighed eller pålidelighed ikke er opfyldt. Hermed menes, at det enten ikke er sandsynligt (dvs. at der er mindre end 50 % sand- synlighed for), at indfrielse af forpligtelsen vil kræve et træk på virksomhedens økonomiske res- sourcer, eller at forpligtelsens størrelse ikke kan måles med tilstrækkelig pålidelighed. Nedenstå- ende beslutningstræ kan anvendes til vurdering af, om en forpligtelse skal indregnes, omtales eller ikke behandles i årsregnskabet.

IAS 37.10(b) Eventual- forpligtelser - aktuelle forpligtelser

EY | IFRS og danske årsrapporter | 301

Made with FlippingBook - Share PDF online