Kapitel 21 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver
21.4 Eventualaktiver
Omtalen af eventualaktiver i standarden er begrænset. Sådanne aktiver indregnes ikke, da dette kan medføre indregning af urealiserede indtægter.
Eventualaktiver defineres som mulige aktiver, hvis eksistens kun kan bekræftes ved, at der ind- træffer eller ikke indtræffer en eller flere fremtidige begivenheder, som ikke er under virksomhe- dens fulde kontrol. Eventualaktiver opstår normalt som følge af begivenheder, som ikke er plan- lagte eller forventede, og som medfører sandsynlighed for tilgang af økonomiske fordele til virk- somheden. Som eksempel herpå kan nævnes et krav, som virksomheden forfølger gennem en rets- sag, hvis udfald er usikkert. Et andet eksempel er et (regres)krav mod et forsikringsselskab som følge af, at virksomheden har været udsat for brand eller skade. I henhold til IAS 37 skal usikkerheden være væk, før indregning af et aktiv og de tilknyttede ind- tægter kan finde sted, og standarden bruger udtrykket så godt som sikkert (virtually certain) for det sandsynlighedskrav, som gælder for indregning. Sandsynlighedskravet præciseres ikke nær- mere, men må antages at være betydeligt højere end sandsynlig (probable) og højere end højst sandsynlig (highly probable). I praksis kan så godt som sikkert sandsynligvis fortolkes som et sand- synlighedskrav på næsten 100 %, hvilket altså er ensbetydende med, at den tilbageværende usik- kerhed er ubetydelig. I praksis er det sjældent muligt nøjagtigt at vurdere sandsynligheden for ud- faldet af en bestemt begivenhed. Der må derfor udøves et skøn på grundlag af de faktiske omstæn- digheder i den enkelte sag. 21.4.1 Betingelser og asymmetri Reguleringen af eventualaktiver og reguleringen af eventualforpligtelser er ikke symmetrisk. Denne asymmetri ses bl.a. i de sandsynlighedskrav, der gælder for henholdsvis eventualaktiver og eventualforpligtelser. Et andet område, hvor asymmetrien kommer til udtryk, er behandlingen af begivenheder efter regnskabsårets afslutning og behandlingen af disse i henhold til IAS 37. IAS 10 Efterfølgende be- givenheder sondrer mellem regulerende begivenheder og ikke-regulerende begivenheder. Som eksempel på en regulerende begivenhed nævner IAS 10 afgørelsen af en retssag efter regn- skabsårets afslutning, som bekræfter, at virksomheden havde en aktuel forpligtelse på balanceda- gen. En sådan begivenhed kan med andre ord medføre behandling som en hensat forpligtelse og ikke som en eventualforpligtelse (mulig forpligtelse). Den hensatte forpligtelse skal i så fald ind- regnes på balancedagen. Det modsatte tilfælde, hvor virksomheden har et retligt krav på balancedagen, som stadfæstes ved en retlig afgørelse efter regnskabsårets afslutning, er imidlertid ikke reguleret i IAS 10. Det kan umiddelbart synes rimeligt at antage, at forpligtelser og aktiver, som opstår på baggrund af så- danne begivenheder, regnskabsmæssigt skal behandles symmetrisk. Dette synes imidlertid ikke at være i tråd med reguleringen i IAS 37. Et eventualaktiv kan ikke indregnes, medmindre det anses som så godt som sikkert. Aktivet kan imidlertid ikke betragtes som så godt som sikkert, før retsaf- gørelsen foreligger. IAS 37 kræver udtrykkeligt, at indregning skal ske i det regnskabsår, hvor usikkerheden bortfalder. Denne problemstilling illustreres i nedenstående eksempel.
IAS 37.10 Eventual- aktiver
302 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online