IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 21 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver

af en enkelt forpligtelse, kan det godt være sandsynligt, at indfrielse af kategorien af forpligtelser som helhed vil kræve et vist træk på virksomhedens ressourcer.

Eksempel på salg med garanti

En producent sælger kun varer med garanti. I henhold til garantiaftalen er virksomheden for- pligtet til at reparere eller erstatte defekte varer. Garantien gælder i tre år fra salgstidspunktet. Erfaringer fra tidligere år viser, at det er sandsynligt, at der vil blive rejst krav om reparation eller erstatning af varer. Sandsynlighedsvurderingen foretages i dette tilfælde for alle solgte varer som helhed. Den for- pligtende begivenhed er salget af varen/varerne, som medfører en retlig forpligtelse. Eftersom der er mere end 50 % sandsynlighed for, at reparation eller erstatning af varer vil kræve et træk på virksomhedens økonomiske ressourcer, skal der indregnes en hensat forpligtelse (forudsat at forpligtelsens størrelse kan måles pålideligt).

21.5.3 Pålideligt skøn

Det sidste krav i definitionen er, at forpligtelsens størrelse kan skønnes med en tilstrækkelig grad af pålidelighed. IASB har lagt til grund, at en virksomhed normalt vil være i stand til at foretage et pålideligt skøn, og IAS 37 nævner specifikt, at det kun er i meget sjældne tilfælde, at en forpligtelse ikke kan måles pålideligt. I praksis er det derfor sjældent relevant at gøre brug af denne pålidelig- hedsundtagelse.

Måles pålideligt

21.6 Måling

21.6.1 Bedste skøn

En hensat forpligtelse skal måles til det bedste skøn over forpligtelsens størrelse. Med bedste skøn menes det beløb, som virksomheden ud fra en rationel betragtning ville skulle betale for at indfri forpligtelsen ved regnskabsårets afslutning eller for at overdrage den til en tredjepart på dette tidspunkt. Det er med andre ord en størrelse, som måles på grundlag af en hypotetisk transaktion, og beløbet repræsenterer ikke nødvendigvis størrelsen på de udbetalinger, som virksomheden for- venter at måtte foretage i fremtiden. Beløbet måles før skat – eventuelle skattemæssige konse- kvenser af den hensatte forpligtelse reguleres af IAS 12.

IAS 37.36

Den hensatte forpligtelse skal som nævnt måles til det bedste skøn over forpligtelsens størrelse, og standarden præsenterer tre forskellige målingsmetoder:

Forventet værdi

► Medianen af en række mulige udfald inden for et interval eller

► Skøn over det mest sandsynlige udfald af en enkelt forpligtelse.

Den forventede værdi skal anvendes, hvis den hensatte forpligtelse omfatter mange poster, fx en garantihensættelse. Den forventede værdi findes ved en statistisk beregning af alle mulige udfald vægtet med disses sandsynlighed.

Forventet værdi

I henhold til IAS 37 skal intervalmedianen benyttes som bedste skøn, hvor der er flere mulige udfald inden for et interval, og alle beløb i intervallet er lige sandsynlige.

Median værdi

EY | IFRS og danske årsrapporter | 305

Made with FlippingBook - Share PDF online