Kapitel 21 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver
Når en enkelt forpligtelse måles, kan det mest sandsynlige udfald være det bedste skøn over for- pligtelsen. Selv i sådanne tilfælde skal virksomheden dog tage andre mulige udfald i betragtning. Hvis disse andre mulige udfald er enten overvejende højere eller lavere end det mest sandsynlige udfald, vil det bedste skøn være et højere eller lavere beløb.
Mest sandsynlig værdi
Eksempel på udbedring af fejl ved produktionsanlæg
En leverandør skal udbedre en fejl ved et produktionsanlæg. Der er sandsynlighedsovervægt (60 % sandsynlighed) for, at fejlen udbedres i første forsøg, og i så fald vil omkostningen udgøre 100 DKK. Sandsynligheden for, at udbedring kræver to forsøg, er betydelig (40 %), og i så fald vil omkostningen udgøre 200 DKK. Den forventede værdi er 140 DKK (100 DKK x 60 % + 200 DKK x 40 %). Det mest sandsynlige udfald er 100 DKK. Det mest sandsynlige udfald, når der tages højde for usikkerheden, kan fx være 110 DKK. 21.6.2 Risici og usikkerheder ved måling Det følger af definitionen på en hensat forpligtelse, at dette er en størrelse, som er forbundet med risici og usikkerheder. Virksomheder skal derfor tage højde for risici og usikkerheder ved måling af de hensatte forpligtelser ved regnskabsårets afslutning. Ifølge IAS 37 afspejler risici og usikkerheder muligheden for forskellige udfald, og en regulering for et risikotillæg kan forøge det beløb, som en forpligtelse måles til. Standarden siger ikke noget om, hvordan en sådan regulering skal foretages, men nævner dog, at der må udvises omhu, når der foretages vurderinger under usikre forhold, så aktiver eller indtægter ikke vurderes for højt, og omkostninger eller forpligtelser ikke vurderes for lavt. Det præciseres også, at "usikkerhed berettiger dog ikke til, at der foretages for store hensættelser eller en bevidst for høj ansættelse af forpligtelser". Det er vigtigt at undgå en dobbelt regulering for risici og usikkerheder, fx både i skønnet over omkostningerne og ved vurderingen af sandsynligheden for et udfald.
Usikkerheder og risici skal afspejles i skønnet
21.6.3 Nutidsværdi
Når den tidsmæssige værdi af penge (dvs. effekten af diskonteringen) er væsentlig, kræver IAS 37, at den beløbsmæssige størrelse af en hensat forpligtelse måles til nutidsværdien. Når pengestrøm- mene forventes at finde sted relativt kort tid efter regnskabsårets afslutning, så diskonteringsef- fekten ikke har nogen væsentlig indvirkning på målingen af forpligtelsen, er der derimod ikke krav om diskontering. Eksempler på hensatte forpligtelser, som typisk måles til nutidsværdi, er omkost- ninger til nedtagning og omkostninger til oprydning ved miljøpåvirkninger m.v.
IAS 37.45
Diskonteringssats
Diskonteringssatsen skal opgøres før skat og skal afspejle aktuelle markedsvurderinger af penges tidsmæssige værdi og de risici, som specifikt er forbundet med forpligtelsen.
Diskonteringssatsen skal ikke afspejle risici, der er foretaget regulering for i skøn over fremtidige pengestrømme. Det er med andre ord vigtigt at undgå dobbelt regulering for risici.
Standarden nævner ikke noget om, hvorvidt den nominelle rente eller realrenten skal anvendes ved beregningen, og begge løsninger er efter vores opfattelse acceptable, så længe der er sam- menhæng mellem valg af diskonteringssats og pengestrømme. Hvis realrenten anvendes, skal pen- gestrømmene udtrykkes i reale priser (faste priser), altså ekskl. inflation. Hvis den nominelle rente anvendes, skal pengestrømmene udtrykkes i nominelle (løbende) priser. Resultatet bliver i det væ- sentlige det samme, men det er værd at bemærke, at virkningen af afvikling af effekten af diskon- tering kan variere afhængig af, hvor tæt man er på indfrielsestidspunktet.
306 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online