Kapitel 21 Hensatte forpligtelser, eventualforpligtelser og eventualaktiver
vil tilfalde virksomheden, hvis denne indfrier forpligtelsen. Det er ikke tilladt at vise den hensatte forpligtelse som nettobeløb efter fradrag af den indregnede godtgørelse – de skal præsenteres hver for sig som henholdsvis forpligtelse og aktiv. Det skyldes, at dette er to separate forhold, hvor virksomheden har det fulde ansvar for at indfri forpligtelsen, uanset om den modtager godt- gørelse fra en tredjepart eller ej. Den indregnede godtgørelse må ikke overstige den hensatte for- pligtelse. Der skal ikke indregnes en hensat forpligtelse, hvis betaling til modparten er betinget af, at en tredjepart dækker virksomhedens omkostninger (fx et forsikringsselskab). Dette skyldes, at det er tredjepart og ikke virksomheden, som hæfter (virksomheden agerer i realiteten kun som agent). IAS 37 indeholder enkelte anvisninger vedrørende præsentation af resultatposter. Den omkost- ning, der er knyttet til en hensat forpligtelse, kan vises som nettobeløb efter fradrag af den ind- regnede godtgørelse, og virkningen af afviklingen af effekten af diskontering skal præsenteres som finansieringsomkostning. For ændringer i regnskabsmæssige skøn gælder de generelle retningslin- jer i IFRS, og præsentation i resultatopgørelsen som en driftspost eller en finansiel post afspejler den underliggende vurdering af, hvad den hensatte forpligtelse vedrører.
21.7.2 Noteoplysninger
Hensatte forpligtelser
En virksomhed skal give både kvantitative og kvalitative oplysninger om sine hensatte forpligtel- ser. For hver kategori af hensatte forpligtelser skal virksomheden give oplysning om:
IAS 37.84-92
A) den regnskabsmæssige værdi ved regnskabsårets begyndelse og slutning
B) yderligere hensættelser foretaget i regnskabsåret, herunder forøgelser af eksisterende hen- satte forpligtelser
C) forbrug af hensatte forpligtelser i regnskabsåret
D) ikke-forbrugte hensatte forpligtelser, som er tilbageført i regnskabsåret, og
E) regnskabsårets stigning i det diskonterede beløb som følge af tidsforløbet og virkningen af eventuelle ændringer i diskonteringssatsen.
Kravet gælder indeværende regnskabsår, og der kræves ikke sammenligningstal.
Ikke krav om sammen- ligningstal
Ved vurderingen af, hvilke hensatte forpligtelser, som kan samles i en kategori, er det nødvendigt at vurdere, om posternes art er tilstrækkelig ens til, at en samlet beskrivelse opfylder kravene til oplysninger. Ifølge standarden kan det eksempelvis være hensigtsmæssigt at behandle beløb til- knyttet produktgarantier for forskellige produkter som en samlet kategori af hensatte forpligtel- ser, hvorimod det ikke vil være hensigtsmæssigt at behandle beløb tilknyttet normale produktga- rantier og beløb, hvorom der pågår retssager, som en samlet kategori. IAS 37 indeholder ikke noget eksplicit krav om at oplyse, hvilken diskonteringssats der er anvendt ved en eventuel beregning af nutidsværdien, men det kan være både relevant og nødvendigt at tage oplysningskravet i IAS 1.125 i betragtning i forbindelse med en vurdering af, om diskonte- ringssatsen skal oplyses. IAS 1.125 kræver supplerende oplysninger om skønsmæssig usikkerhed og foreskriver bl.a., at der gives oplysninger om forudsætninger, der er lagt til grund for fremtiden. IAS 37 kræver endvidere, at der for hver kategori af hensatte forpligtelser gives en kort beskrivelse af forpligtelsens art og det forventede tidspunkt for eventuelle træk på virksomhedens økonomiske ressourcer. Herudover skal der bl.a. gives oplysning om indikation af usikkerhed om den beløbs- mæssige størrelse af eller tidspunktet for sådanne træk samt om den beløbsmæssige størrelse af eventuel forventet godtgørelse med angivelse af aktiver, som er indregnet vedrørende den forven- tede godtgørelse.
310 | IFRS og danske årsrapporter | EY
Made with FlippingBook - Share PDF online