IFRS og danske årsrapporter

Kapitel 22 Indkomstskatter

22.3 Indregning af indkomstskatter

Årets skat indeholder skatteeffekten af årets resultatførte indtægter og omkostninger, uanset i hvilke regnskabsår indtægterne og omkostningerne indgår i den skattepligtige indkomst. Herved opnås, at der som udgangspunkt vil være sammenhæng mellem årets regnskabsmæssige resultat før skat, den for regnskabsåret gældende skatteprocent og skat af årets resultat. Årets indkomst- skat indregnes som hovedregel i resultatopgørelsen i en enkelt linje. I visse situationer vedrører indkomstskatter transaktioner, som er indregnet i anden totalindkomst eller egenkapitalen og be- handlingen er derfor anderledes, hvilket forklares nærmere nedenfor.

Indkomstskat i resultat- opgørelsen

Den del af årets indkomstskat, som indregnes i resultatopgørelsen, omfatter:

skat af årets skattepligtige indkomst

► skat af eventuel regulering af tidligere års skattepligtige indkomst

► forskydning i udskudt skat fra regnskabsårets begyndelse til regnskabsårets udløb

korrektioner til tidligere års udskudte skat

► skat som følge af ændret skattelovgivning, herunder ændring af skattesats

► værdireguleringer af udskudte skatteaktiver

► skat som følge af ledelsens ændrede planer eller hensigter med et aktiv eller en forpligtelse.

Den del af årets indkomstskat, der vedrører transaktioner, der er indregnet i anden totalindkomst (eller egenkapitalen), skal ligeledes indregnes i anden totalindkomst (eller egenkapitalen) som skat af årets egenkapitaltransaktioner. Virksomheder kan vælge at præsentere hver post i anden totalindkomst efter skat eller præsentere posterne brutto og skatteeffekten samlet.

Indkomstskat i anden totalindkomst

Eksempler på transaktioner, der skal indregnes i anden totalindkomst, er:

► Aktuarmæssige gevinster og tab på ydelsesbaserede pensionsordninger

► Egenkapitalinstrumenter, der måles til dagsværdi gennem anden totalindkomst

► Valutakursreguleringer ved omregning af udenlandske enheder

22.4 Forskel mellem aktuel skat og udskudt skat Aktuel skat er en skyldig eller tilgodehavende skat, som er baseret på et skattemæssigt over- eller underskud for en periode, og skyldige/tilgodehavende aktuelle skatter indregnes som en forplig- telse/aktiv for alle tidligere perioder.

IAS 12.5, 12 Aktuelle skatter

Udskudt skat er indkomstskatter skyldige eller tilgodehavende for fremtidige perioder som et re- sultat af en tidligere transaktion eller begivenhed, hvor udskudte skatteforpligtelser relaterer sig til midlertidige forskelle, mens udskudte skatteaktiver relaterer sig til:

IAS 12.5 Udskudte skatter

Fradragsberettigede midlertidige forskelle

Uudnyttede skattemæssige underskud

Uudnyttede skattekreditter (tax credits)

EY | IFRS og danske årsrapporter | 315

Made with FlippingBook - Share PDF online